9. april 2025 | Galleri
Helene Elsass Prisen 2025
Del
Helene Elsass Prisen 2025
H.K.H. Prinsesse Benedikte overrakte den 9. april 2025 Helene Elsass Prisen til samfundsdebattør og ph.d.-studerende Olivia Dahl ved Elsass Fonden i Charlottenlund.
Helene Elsass Prisen tildeles en person, der har gjort en særlig indsats for mennesker med cerebral parese (CP), og med prisen følger 150.000 kroner.
Foto: Elsass Fonden ©
Helene Elsass Prisen 2025
Olivia Dahl modtager prisen for sin rolle som debattør inden for handicapområdet, hvor hun sætter fokus på sociale og pædagogiske tiltag, der kan løse problemstillinger for mennesker, som lever med et handicap. Olivia Dahl er ph.d.-studerende ved Københavns Universitet, hvor hun forsker i livskvalitet for mennesker med handicap.
På billedet ses Prinsesse Benedikte sammen med Olivia Dahl.
Foto: Elsass Fonden ©
Helene Elsass Prisen 2025
Prisoverrækkelsen bød desuden på en velkomst af formand for Elsass Fonden Kirsten Smedegaard Andersen og en tale af næstformand for CP Danmark Jacob Nossell.
Prinsesse Benedikte er protektor for både Elsass Fonden og CP Danmark.
Foto: Elsass Fonden ©
Helene Elsass Prisen 2025
Helene Elsass Prisen blev stiftet i 2018 med det formål at påskønne enkeltpersoner, organisationer eller institutioner, der har gjort en særlig indsats for mennesker med cerebral parese. Indsatsen kan være gennem projekter eller anden form for aktivitet, som øger personer med cerebral pareses deltagelse i en social kontekst inden for blandt andet uddannelse og arbejdsmarked, idræt og fritid eller kultur og kunst.
På billedet ses Prinsesse Benedikte sammen med formand for Elsass Fonden Kirsten Smedegaard Andersen, næstformand for CP Danmark Jacob Nossell og Olivia Dahl.
Foto: Elsass Fonden ©