28. oktober 2020 | Galleri
H.K.H. Kronprinsen besøgte Food Nation Visitor Centre
Del
H.K.H. Kronprinsen besøgte Food Nation Visitor Centre
H.K.H. Kronprinsen besøgte den 28. oktober 2020 Food Nation Visitor Centre Aarhus, der er et nyt oplevelsesbaseret besøgssted for den danske fødevareklynge.
Food Nation Visitor Centre Aarhus er et udstillingsvindue, hvor besøgende kan opleve produkter, løsninger og resultater fra danske landbrugs- og fødevarevirksomheder.
Hans Kongelige Højhed er protektor for Food Nation.
Foto: Jacob Rosenvinge, Food Nation ©
H.K.H. Kronprinsen besøgte Food Nation Visitor Centre
Ved ankomsten blev Kronprinsen modtaget af formand for Food Nation Torben Ladegaard og direktør i Food Nation Lise Walbom.
Foto: Jacob Rosenvinge, Food Nation ©
H.K.H. Kronprinsen besøgte Food Nation Visitor Centre
Kronprinsen blev i 2018 protektor for Food Nation og deltog i den forbindelse i indvielsen af Food Nation Visitor Centre i København.
Food Nation og de to Food Nation Visitor Centres har til formål at øge kendskabet til Danmark som ledende fødevarenation og motivere den danske fødevareklynge til at forblive således.
I forbindelse med besøget deltog Kronprinsen i en rundvisning og ses på billedet sammen med formand for Food Nation Torben Ladegaard.
Foto: Jacob Rosenvinge, Food Nation ©
H.K.H. Kronprinsen besøgte Food Nation Visitor Centre
Under besøget fik Hans Kongelige Højhed blandt andet præsenteret et dynamisk dialogbord.
Foto: Jacob Rosenvinge, Food Nation ©
H.K.H. Kronprinsen besøgte Food Nation Visitor Centre
På billedet præsenteres Kronprinsen for et virtual reality-område på udstillingscentret.
Foto: Jacob Rosenvinge, Food Nation ©
H.K.H. Kronprinsen besøgte Food Nation Visitor Centre
Derudover oplevede Kronprinsen en interaktiv fortællingsvæg om den danske fødevareklynges historiske udvikling.
Foto: Jacob Rosenvinge, Food Nation ©
H.K.H. Kronprinsen besøgte Food Nation Visitor Centre
På rundvisningen fik Kronprinsen blandt andet også præsenteret en molekylær gastronomisk servering baseret på danske råvarer som eksempel på innovation i fødevareklyngen.
Under besøget deltog Kronprinsen også i en samtale om global grøn omstilling og bæredygtig udvikling samt i en frokost med repræsentanter for det danske fødevarebranchefællesskab.
Foto: Jacob Rosenvinge, Food Nation ©