26. oktober 2020 | Galleri
H.K.H. Kronprinsessen overrakte CSR Prisen 2020
Del
H.K.H. Kronprinsessen overrakte CSR Prisen 2020
Den 26. oktober 2020 forestod H.K.H. Kronprinsessen prisoverrækkelse ved FSR - danske revisorers prisuddeling inden for Danmarks bedste CSR-rapportering. Hendes Kongelige Højhed overrakte CSR Prisen til Arla Foods, A.P. Møller-Mærsk og Ørsted.
Prisuddelingen fandt sted på Børsen i København, hvor Kronprinsessen for syvende år i træk overrakte CSR Prisen til de virksomheder, der har udgivet Danmarks bedste rapporter om samfundsansvar, bæredygtighed og klima.
Bag prisuddelingen står revisorforeningen FSR – danske revisorer, der med CSR Prisen ønsker at anerkende de store danske virksomheder, der i deres årlige rapport skaber gennemsigtighed og troværdighed om virksomhedens samfundsansvar, og som på den måde kan være en inspiration for andre.
Foto: Carsten Lundager ©
H.K.H. Kronprinsessen overrakte CSR Prisen 2020
FSR – danske revisorer har i år valgt at uddele to priser og lægge særligt vægt på virksomhedernes rapportering om samfundsansvar, bæredygtighed og klima. Én delt pris til A.P. Møller-Mærsk og Ørsted for bedste rapportering i kategorien for børsnoterede virksomheder og én pris til Arla Foods for bedste rapportering blandt de unoterede virksomheder.
Foto: Martin Høien / Aller Foto & Video ©️