18. september 2020 | Galleri
H.K.H. Prinsesse Marie åbnede udstillingen “L'Âge d'or de la peinture danoise” på Petit Palais i Paris
Del
H.K.H. Prinsesse Marie åbnede udstillingen “L'Âge d'or de la peinture danoise” på Petit Palais i Paris
H.K.H. Prinsesse Marie åbnede den 18. september 2020 udstillingen “L'Âge d'or de la peinture danoise” på museet Petit Palais i Paris, Frankrig.
Udstillingen præsenterer en række danske guldaldermalerier fra perioden 1801 til 1864, og den er blevet til i samarbejde med Statens Museum for Kunst i København og det svenske Nationalmuseum i Stockholm.
Udstillingen er åben for publikum fra og med den 22. september 2020 til og med den 3. januar 2021.
Foto: Lucas Barioulet, Ritzau Scanpix ©
H.K.H. Prinsesse Marie åbnede udstillingen “L'Âge d'or de la peinture danoise” på Petit Palais i Paris
Hendes Kongelige Højhed blev vist rundt på museet af en udstillingskurator og museumsdirektøren. Her fik Prinsessen blandt andet fremvist malerier af guldaldermalerne C.W. Eckersberg og C.S. Købke.
Udstillingen er en del af Det Internationale Kulturpanels satsning i Frankrig 2017-2020.
Foto: Lucas Barioulet, Ritzau Scanpix ©
H.K.H. Prinsesse Marie åbnede udstillingen “L'Âge d'or de la peinture danoise” på Petit Palais i Paris
Kulturpanelet er et samarbejdsforum bestående af Kulturministeriet, Udenrigsministeriet og Erhvervsministeriet samt centrale aktører inden for Danmarks kulturudveksling med udlandet. Panelets formål er blandt andet at forbedre koordination af Danmarks kulturudveksling med udlandet.
Tidligere i år åbnede Hendes Kongelige Højhed udstillingen ”Les Contes Étranges de N.H. Jacobsen, un Danois à Paris” med værker af billedhugger Niels Hansen Jacobsen på Musée Bourdelle i Paris. Denne udstilling var ligeledes en del af Det Internationale Kulturpanels satsning i Frankrig.
Foto: Lucas Barioulet, Ritzau Scanpix ©