5. oktober 2024 | Galleri
Indvielse af Søsportens Center i Holstebro Roklub
Del
Indvielse af Søsportens Center i Holstebro Roklub
H.K.H. Prinsesse Benedikte indviede den 5. oktober Søsportens Center i Holstebro Roklub. Med det nye klubhus får Holstebro Roklub større og bedre faciliteter til vandsport ved Vandkraftsøen i Holstebro.
Det nye vandsportscenter har fokus på talentudvikling og fremme af vandsporten, samtidig med at det fungerer som et naturligt samlingspunkt ved Vandkraftsøen.
Foto: Louise Boo ©️
Indvielse af Søsportens Center i Holstebro Roklub
Vandkraftsøen blev anlagt i årene 1940-1942 ved opdæmning af Storå og blev skabt som et beskæftigelsesprojekt. Selvom søen ligner en naturlig sø, er den kunstig, og under vandspejlet ligger Storåens oprindelige snoede løb, hvilket skaber varierende vanddybde og strømforhold til glæde for de lokale vandsportsudøvere.
Her ses Hendes Kongelige Højhed ankomme til indvielsen.
Foto: Louise Boo ©️
Indvielse af Søsportens Center i Holstebro Roklub
Prinsesse Benedikte overværede i november 2022 Award Night for Dansk Forening for Rosport i det tidligere Holstebro Roklub, hvor det første spadestik til klubbens nye faciliteter blev taget sammen med borgmester i Holstebro H.C. Østerby.
Dansk Forening for Rosport er Danmarks officielle forbund for roning og repræsenterer i alt 150 roklubber.
Foto: Louise Boo ©️