24. december 2019 | Galleri
Julekalender 2019
Del
1. december
Fra den 1. december og frem til juleaften er det igen i år muligt at følge med i en julekalender på Kongehusets Instagramprofil, som Hendes Majestæt Dronningen står bag. Julekalenderen vil ligeledes blive bragt i dette galleri, der løbende bliver opdateret.
Årets sidste måned har taget sin begyndelse, og samtidig starter en lang nedtælling til juleaften. På Hendes Majestæt Dronningens modtagelsesværelse på Amalienborg bladres de sidste sider i årets kalender, og Majestæten kommer i tanke om, at nissefamilien her den 1. december skal findes frem fra skuffen.
Men. Det er kun nissedrengen, der er på sin plads. Ved siden af ham ligger ”Nissernes Danmarkskort”, og det kan kun betyde, at Dronningen må sende den lille nisse ud på en julerejse gennem Danmark. Så kan han forhåbentlig finde sin familie, så det kan blive en glædelig jul igen i år.
Se video for 1. december
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©
2. december
I Hendes Majestæt Dronningens hjem på Amalienborg står et særligt skab, hvor æsker og gavepapir er gemt væk til årets store julegaveindpakning. Nissedrengen tænker, at når et helt skab er dedikeret til jul, så må det være et naturligt sted for resten af nissefamilien at gemme sig, når de ikke ligger på deres faste plads i skabet på Dronningens modtagelsesværelse.
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©
2. december
Men der er ikke spor efter nogen nisser, så han må videre i sin søgen.
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©
3. december
Den lille nissedreng lister rundt på Amalienborgs hemmelige gange for at lede efter sin familie, og for en kort stund har han gjort stop i en mørk trappeopgang i Christian VII’s Palæ. Trappen kaldes geheimetrappe (den hemmelige trappe), og her har palæets tjenere igennem tiden kunne bevæge sig op og ned mellem etagerne med mad og service fra køkkenet i kælderen til Taffelsalen. Her har nissen med sin familie gennem tiden fra en lav repos bag salens særlige glasmaleri fulgt med i mange middage.
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©
3. december
Før i tiden under den kongelige families middage kunne gæsterne høre musik fra et orkester, som gennem den bemalede glaslåge spillede musik for palæets gæster. Der er således tale om et ”stereoanlæg” fra 1757. Men heller ikke her er der spor efter de tre andre nisser, så nissedrengen beslutter sig for at rejse væk fra de trygge rammer på Amalienborg.
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©
4. december
Når en nisse skal på julerejse, har en nisse brug for et ordentligt transportmiddel. Derfor tænker nissedrengen, at han må kunne finde noget brugbart i Hendes Majestæt Dronningens garageanlæg. For den bilglade nissedreng falder blikket hurtigt på den 61 år gamle Rolls-Royce, der er flagskibet blandt Kongehusets biler og som går under navnet Store Krone.
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©
4. december
Med en tophastighed på 190 km/t og en accelerationstid på 12,9 sekunder tænker nissedrengen, at det er muligt at komme rundt til de slotte, der er indtegnet på ”Nissernes Danmarkskort”. Men når man er en lille papnisse, går det ikke så let at starte en avanceret bil fra 1958. Julerejsen må derfor foregå på en mere klassisk måde. Derfor er der kun ét sted på Amalienborg, hvor nissedrengen kan søge efter et passende transportmiddel. Hvor det er, må vi vente med at finde ud af til i morgen.
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©
5. december
I Hendes Majestæt Dronningens værkstedshus bliver klassisk snedkerhåndværk holdt i live og udviklet i en ombygget hestestald bag Christian VIII’s Palæ på Amalienborg.
Værkstedet er det perfekte sted for nissedrengen at bygge en kane, der kan transportere ham rundt til de slotte, der er indtegnet på ”Nissernes Danmarkskort”. For nissedrengen er overbevist om, at resten af nissefamilien må være spredt ud over hele landet, da de sidste jul aldrig fik aftalt, hvor julen i år skulle holdes.
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©
5. december
Så med lidt henlagt egetræ fra Fredensborg Slotspark går nissen i gang med at snedkerere en fin kane, hvor der er plads til ham selv og resten af familien.
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©
6. december
Nissendrengen skal finde det perfekte sted at sætte kanen i gang. Et sted, hvor der er blevet fløjet meget gennem tiden, er i en pavillon bag Christian VII’s Palæ på Amalienborg. Her indrettede man engang en voliere, hvor eksotiske fugle baskede med vingerne.
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©
6. december
Derfor synes nissen, at det er et oplagt sted at sætte kanen i gang fra. Men kanen kan ikke starte, så der udtænkes nogle kreative tanker. Det må nissedrengen lige sove på, så vi andre må vente med at høre om planerne til i morgen.
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©
7. december
Klar, parat, start. Hendes Majestæt Dronningens nissedreng er nu klar til endelig at tage ud på sin store julerejse gennem Danmark, hvor han håber at samle hele sin familie inden jul. Nissedrengen er overbevist om, at familien opholder sig på kongelige slotte, hvor der er blevet holdt jul før i tiden, eller hvor julens symboler i det mindste kan være med til at hjælpe ham på sporet af, hvor nissefar, nissemor og nissepigen kan være. Imens han ser på himlen, kommer han i tanke om nissepigens yndlingsjulesang: ”Når du ser et stjerneskud”.
Kursen rettes derfor mod et slot, der ligger i midten af en ”stjerne”.
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©
8. december
I midten af Dyrehavens stjerneformede stisystem ligger det romantiske Eremitageslot. Gennem tiden har slottet været omdrejningspunktet for jagter, motiv for malere og i nyere tid et populært sted at tage selfier for havens besøgende. Men i dag er det vist første gang, at en nisse lander med sin kane ved det jagtslot, som Christian 6. lod bygge i 1734. Formålet var dengang, at kongen havde et jagtslot, der som en ledestjerne i Dyrehaven gjorde det muligt, at han kunne opholde sig og hvile under sine parforcejagter. Samtidig kunne kongen også invitere gæster til taffel med udsigt til Trekroner og Øresund.
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©
8. december
Nissedrengen smutter hurtigt ind på slottet og op ad hovedtrappen, hvor de næsten 300-år gamle blå fajancefliser minder den lille nisse om, at han er et særligt sted. Hvis søsteren opholder sig et sted, ville det være her, tænker han, og ganske rigtigt: Inde i den store spisesal sidder nissepigen og nynner sin yndlingsjulesang, ”Når du ser et stjerneskud”.
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©
8. december
Hun er selvfølgelig taget afsted og har opholdt sig i Eremitageslottets mest fornemme rum, der er udsmykket med marmor, stuk, spejle og marmoreret træværk. Men hurtigt bliver de enige om, at de må finde deres forældre, så julefreden kan sænke sig.
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©
8. december
Kanen letter derfor fra den ene af slottets to balkoner. Kursen er sat mod et slot, der gennem tiden har dannet ramme om mange juleaftener i den kongelige familie.
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©
9. december
Gennem tiden er der blevet holdt mange juleaftener på Fredensborg Slot, så for nisserne er det et naturligt sted at fortsætte deres søgen efter forældrene. For hvis nissefar og nissemor er søgt hen til et sted, hvor der er gode og glade juleminder, er det på Dronningens nordsjællandske slot.
Det var Frederik 4. der i 1719 fik den idé at bygge et jagtslot, så han kunne fejre, at Den Store Nordiske Krig (1700-1721) var ved at slutte. Navnet Fredensborg blev derfor et symbol på den længe ønskede fred. Så hvis der skal findes julefred, må det jo også være her, tænker nisserne. To fluer med ét smæk!
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©
9. december
Gennem slottets gamle urværk lister nissedrengen og nissepigen sig ned i slottet.
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©
9. december
De vil gerne tage et hvil ovenpå den lange rejse, og de finder derfor frem til et gammelt ovndepot, hvor alle slottets ovne fra 1700- og 1800-tallet er samlet. De blev skiftet ud, da man i sin tid installerede elektrisk varme. Her kan de sove, indtil de skal meget tidligt op i morgen.
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©
10. december
Det er tidlig morgen på Fredensborg Slot, og de to nisser er rejst til den kongelige families nordsjællandske slot for at finde deres forældre. Men, men, men. Nissebørnene har forvildet sig ind i Den Kongelige Livgardes område på slottet, hvor tre raske gardere hviler sig inden dagens næste vagtafløsning.
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©
10. december
Her er der ikke mange spor efter nissefar og nissemor – heller ikke oppe på den varme bjørneskindshue – så nisserne beslutter sig for at liste forbi garderne og videre rundt på det næsten 300 år gamle barokslot.
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©
10. december
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©
10. december
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©
11. december
Der er under to uger til at Dronningen og den kongelige familie skal fejre jul på Marselisborg Slot. Men Hendes Majestæts lille nissefamilie er stadig ikke samlet, og således kan julefreden ikke sænke sig endnu. De to nissebørn leder efter deres forældre på Fredensborg Slot og gør holdt ved slottets enhjørning, som Prins Henrik efter sigende har nedlagt i sin tid.
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©
11. december
Bag enhjørningen befinder den store Kuppelsal sig, og her stopper nisserne op og mindes utallige gode juleaftener i den kongelige families skød. Faktisk var det her på slottet, at ét af Danmarks første juletræer blev tændt. Skikken med at pynte juletræ i hjemmet kan i Danmark føres tilbage til starten af det 19. århundrede, og i Kongehuset begyndte man hurtigt at følge denne tradition. Det fortælles, at der i julen 1866 var pyntet et stort juletræ med lys, og ved siden af var der opstillet borde til at lægge gaver på. Christian 9. og den kongelige familie var juleaften i 1866 samlet omkring juletræet en times tid, inden de sidenhen spiste risengrød og æbleskiver.
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©
11. december
I år er det fem år siden, at der sidst blev holdt juleaften på Fredensborg Slot. Da havde Dronningen og Prins Henrik inviteret Kronprinsparret samt Prins Joachim og Prinsesse Marie med børn til jul. Derudover deltog også Prinsesse Benedikte samt Dronning Anne-Marie og Kong Konstantin med deres familier. Det er en tradition, at den kongelige familie ridser deres navne i en rude, hvis julen bliver holdt på Fredensborg Slot. Således finder nisserne til ro ved siden af ruden fra 2006.
Foto: Kongehuset ©
12. december
Den kongelige familie har holdt jul på Fredensborg Slot flere gange. Men det er ikke kun på hovedslottet, at juleglæden har sænket sig. For også i Kancellihuset, der ligger et stenkast fra Fredensborg Slot, har der været holdt jul flere gange.
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©
12. december
Frem til sin død i 2000 boede Dronning Ingrid i bygningen, hvor Kronprinsparret og deres fire børn har indrettet bolig i dag. Derinde, i én af husets sale, mindes nisserne juleaften 1978 og 1987, hvor duften af gås og risengrød fyldte den smukke slotsfløj.
Foto: Hendes Majestæt Dronningens Håndbibliotek ©️
12. december
Foto: Hendes Majestæt Dronningens Håndbibliotek ©️
12. december
Begge gange havde Dronning Ingrid inviteret sine børn og deres familier hjem til jul, og der blev både pyntet juletræ, klippet julepynt og sunget julesange – selvfølgelig akkompagneret af Prins Henrik.
Foto: Hendes Majestæt Dronningens Håndbibliotek ©️
13. december
I store dele af Norden bliver der i dag gået luciaoptog, hvor luciabrude, terner og stjernedrenge bærer lyset frem til lyden af den velkendte sang om Santa Lucia fra Sicilien.
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©
13. december
Nisserne har i anledning af Luciadag fundet frem til Dronning Ingrids gamle hattedepot i en øde afdeling af Fredensborg Slot, hvor alskens pynt til hatte, stofrester og bånd har været lagt til side i æsker og skuffer siden 1980’erne.
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©
13. december
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©
13. december
Nissepigen har klædt sig ud som luciabrud, og nissedrengen er blevet til en stjernedreng, men begge er dog blevet enige om ikke at tænde lys, da livet som papnisse ikke er sikkert i nærheden af levende ild.
Helt fra gammel tid er stjernedrenge gået fra dør til dør for at synge julen ind, og i 1800-tallet kombinerede svenskerne denne nordiske skik med historien om Santa Lucia, der blev født i Romerriget i år 300. Her troede romerne på deres egne guder, men Lucia valgte at blive kristen, hvilket var ulovligt og resulterede i hendes død. Men inden da hjalp Lucia andre kristne i katakomberne, og om natten satte hun en lyskrans om hovedet, så hænderne var frie til at hjælpe omkring hende.
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©
13. december
Traditionen med at gå luciaoptog den 13. december stammer således fra Dronning Ingrids hjemland, Sverige, og skikken bredte sig til Danmark i 1940’erne. Efter at Prinsesserne Margrethe og Benedikte i 1946 deltog i et luciaoptog på Den Svenske Ambassade i København, blev traditionen efterhånden udbredt til også at være en dansk juleskik.
Foto: Kongehuset ©
13. december
Nu er nisserne gået ud på deres eget luciaoptog og synger alt, hvad de kan: ”Nu bæres lyset frem…” Det lille luciaoptog ender i nissernes kane på Fredensborg Slots tag, og kursen sættes mod et slot, hvor den måske første kongelige julegave nogensinde er givet.
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©
14. december
Det gamle kongeslot Kronborg i Helsingør er nissernes næste stop. Selvom den historiske bygning i dag fungerer som museum, så er Dronningens nisser ikke helt på afveje. Slottet har nemlig før lagt mure til juleaftener i den kongelige familie.
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©
14. december
Det siges, at Christian 4. som dreng skulle have fejret højtiden her. Det er flere hundrede år siden, men for nisser er tid noget andet, og derfor tænker de to nissebørn, at forældrene sagtens kunne være taget til Kronborg for at fejre jul.
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©
14. december
Nissepigen kan i hvert fald huske, at den første kongelige julegave vistnok blev givet på Kronborg i slutningen af 1500-tallet. For da Christian 4. var mellem otte og 13 år gammel skrev den senere konge af Danmark et særligt brev til sin lillebror, Hertug Ulrich. Den unge Christian fortalte broderen, at han kunne glæde sig til en masse gaver til jul, hvis han opførte sig ordentligt.
Brevet er med stor sandsynlighed skrevet på Kronborg og lyder sådan her: ”Min kære bror Hertug Ulrich. Hvis du studerer flittigt, og skikker Eder [dig] ordentligt, som du ofte påmindes, så kommer vor Herre Jesus til Eder [dig] med mange varer [gaver] til hans fødselstid [jul].” Dette må være et tegn, for nissefar elsker julegaver.
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©
14. december
Således lister nisserne rundt i Christian 4.s gamle kabinet, hvor der for nutidens gæsters skyld er stillet et julebord op, som det så ud i 1600-tallet.
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©
14. december
Men der er stadig ingen spor efter nissefar og nissemor.
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©
15. december
Nisserne er nået frem til den konklusion, at det er for mange år siden, at der sidst blev holdt jul på Kronborg Slot til, at de kan finde spor efter deres nissefamilie her.
Men pludselig kommer nissepigen i tanke om en stor, stærk mand med hvidt skæg, der sover en tung søvn dybt nede i kasematterne. Afsted det går, og til nissedrengens skuffelse er der ikke tale om julemanden, men i stedet sagnprinsen Holger Danske. Forstenet sover han på Kronborg med skægget vokset fast i bordet, og prinsen vågner kun op til heltedåd, hvis Danmark kommer i nød.
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©
15. december
Det skriver eventyrdigteren H.C. Andersen blandt andet i sit eventyr ”Holger Danske”, hvor julen også spiller en rolle. Hør bare, hvad Andersen i sin tid skrev:
”Hver juleaften kommer en Guds engel og siger ham at det er rigtigt, som han har drømt, og at han godt kan sove igen, for Danmark er endnu ikke i nogen ordentlig fare! men kommer det i en, ja, så vil den gamle Holger Danske rejse sig så bordet revner, når han trækker skægget til sig! så kommer han frem og slår så det høres i alle verdens lande.”
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©
15. december
Nisserne er overbevist om, at dette må være et spor. Pludselig kommer nissedrengen i tanke om et andet eventyr af H.C. Andersen, der har forbindelse til den kongelige familie. Nemlig det sørgelige eventyr ”Den lille pige med svovlstikkerne”. Hurtigt iler nisserne op fra kasematterne og hen til kanen.
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©
15. december
Hvorfor nisserne fik så travlt, og hvor de skal hen, må vi vente med at høre om til i morgen.
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©
16. december
Nisserne fik travlt i går, da de kom i tanke om H.C. Andersens eventyr ”Den lille pige med svovlstikkerne”. For under et ophold på Graasten Slot i 1845 skrev eventyrdigteren dette sørgelige eventyr på det sønderjyske slot, der dengang tilhørte augustenborgerne.
Slottet blev først stillet til rådighed for den kongelige familie 90 år senere, men eventyret om den lille pige, der nytårsnat går gennem byen for at sælge svovlstikker, er blevet en del af slottets historie.
I eventyret skriver eventyrdigteren blandt andet: ”Da sad hun under det deiligste Juletræ; det var endnu større og mere pyntet, end det hun gjennem Glasdøren havde seet hos den rige Kiøbmand,”
Foto: Kongehuset ©
16. december
Efter at kanen er landet sikkert i slotsgården, finder nisserne ud af, at slottet er låst af for vinteren. De beslutter sig derfor for at flyve op i klokketårnet, hvor de finder et smuthul ind i Dronningen og den kongelige families sommerresidens.
Foto: Kongehuset ©
16. december
Fra rum til rum søger de videre efter deres forældre på det slot, som særligt Dronning Ingrid i sin levetid satte sit store præg på.
Foto: Kongehuset ©
16. december
Faktisk er det denne jul 20 år siden, at Dronning Ingrid for første og sidste gang inviterede sine tre døtre med familier til Graasten for at fejre juleaften.
Foto: Kongehuset ©
16. december
Det var Dronning Ingrids sidste jul, og nisserne tænker derfor, at det ikke er et helt dumt sted at lede efter nisseforældrene, da julestemningen stadig hænger ved i slottet.
Foto: Kongehuset ©
17. december
Nissebørnene har fundet deres far, der er faldet i nostalgiske staver på Dronning Ingrids gamle skrivebord. Billedet af den kongelige familie til den sidste jul i Dronning Ingrids liv – og i det 20. århundrede – vækker minder om en af de bedste jule i nissefars mange hundredårige liv.
Foto: Kongehuset ©
17. december
Sådan en juleaften vil han gerne have igen, og derfor var han taget til Graasten Slot. Men det kan kun blive en god jul, hvis de også finder nissemor.
Foto: Kongehuset ©
17. december
Kanen sættes derfor i stilling, og de tre nisser rejser mod Aarhus og Marselisborg Slot, der er det sidste stop på “Nissernes Danmarkskort”.
Foto: Kongehuset ©
18. december
Om få dage fyldes Marselisborg Slot fra kælder til kvist af den kongelige familie, der igen i år fejrer julen på det aarhusianske slot. Nisserne er derfor overbeviste om, at nissemor må være at finde et sted på slottet.
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©
18. december
Kanen lander i den store slotspark, hvor en skulptur af Prins Henrik giver nisserne mulighed for at puste ud efter den lange rejse.
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©
18. december
Inde i parken, midt i Christian 10.s gamle køkkenhave, bliver nisserne overrasket over et spir med kobbertag. Spiret stammer fra Otto Mønsteds nedrevne margarinefabrik i København. I sin tid var det Prins Henrik, der fik den ide at indrettede spiret til en pavillon i slotsparken, og Dronningen har altid kaldt det for Villa Margarinely.
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©
18. december
Bogstaveligt talt søger nisserne ly her, og til deres fornøjelse bruger de tiden på at læse alle de søde hilsner, som folk gennem tiden har skrevet på træværket til Dronningen og den kongelige familie.
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©
19. december
Julen står for døren. Men nissemor er stadigvæk ikke fundet, og julevejret viser sig fra sin grønne side.
Men efter at have tilbragt natten i slotsparken omkring Marselisborg Slot beslutter nissefar derfor, at han vil fortælle sine børn en historie om den store Grønlandsrejse i 1921. For at gøre fortællingen mere levende lister nisserne ind i Kronprinsens Kavalerbygning tæt på slottet. Det var her, at Kronprinsen boede under sin studietid i Aarhus, og i husets hall hænger en isbjørn, som Christian 10. fik som gave af polarforskeren Knud Rasmussen under besøget i Grønland for næsten 100 år siden.
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©
19. december
Det var Kongen og den kongelige families første rejse til Grønland. Med skibet ”Island” sejlede Christian 10., Dronning Alexandrine, Kronprins Frederik (9.) og Prins Knud til Godthaab (det, der i dag hedder Nuuk), hvor de mødte Knud Rasmussen, der var på vej ud på sin femte Thuleekspedition. Her fortalte polarforskeren om en isbjørn, der havde angrebet dem, men som de fik nedlagt, så de kunne slippe væk i live. Den isbjørn skulle Kongen have, og siden har den hængt i Kavalerbygningen ved Marselisborg Slot.
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©
20. december
Julen sig nærmer. Men hvor er nissemor?
Marselisborg Slot bliver i dag endevendt af nisserne i deres søgen efter det sidste familiemedlem.
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©
20. december
Således bliver der kuret ned ad hovedtrappens gelænder, undersøgt slottets lofter og paneler, og nisserne ender i billardrummet, der i sin tid blev indrettet af Christian 10.
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©
20. december
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©
20. december
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©
20. december
Billardrummet har gennem alle jule på slottet været et tilholdssted, efter at julegaverne er pakket ud.
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©
20. december
Nisserne (særligt nissefar) bliver helt nostalgisk ved at være her igen. For er der et rum, hvor juleglæden hænger ved, er det her.
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©
21. december
Det spidser til!
Nissefar kommer i tanke om, at nissemor måske kunne have fundet frem til Prins Henriks portrætbord, der står i det rum, hvor Prins Henrik havde sit arbejdsværelse. Men mellem familieportrætterne og -billederne er hun ikke.
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©
21. december
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©
21. december
Nissemor er heller ikke i Dronningens arbejdsværelse, hvor lysekronen midt i rummet er et godt udsigtstårn for sådan nogle små nisser. Prismerne bruger nisserne til at klinge med – måske nissemor hører det?
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©
21. december
Men oppe fra lysekronen spotter nissedrengen et portræt af en ung Dronning Alexandrine, der i sin levetid havde sit arbejdsværelse samme sted som vores nuværende Dronning. Nu kommer nissedrengen i tanke om en helt særlig genstand, der har tilhørt Dronning Alexandrine, og som muligvis kan hjælpe dem på sporet af nissemor.
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©
22. december
Hendes Majestæt Dronningens farmor hed Dronning Alexandrine, og om nogen er det hende, der gennem tiden har sat sit præg på Marselisborg Slot.
Selve slottet var en bryllupsgave til hende og Christian 10. i 1898. Aarhus by havde to år forinden erhvervet Marselisborg gods, og i forbindelse med brylluppet blev et stykke af parken skænket som en bryllupsgave fra egnens borgere sammen med opførelsen af det nuværende Marselisborg Slot. I 1902 stod slottet færdigt og tjente efterfølgende som Tronfølgerparrets sommerresidens.
Foto: Kongehuset ©
22. december
I spisestuen på slottet står Dronning Alexandrines kikkert, og nisserne tager den i brug med det samme i deres søgen efter nissemor. Men heller ikke dét hjælper dem videre. Nu kan der kun være ét sted, hvor nissemor kan være, og det er øverst på slottet. Det kan kun gå for langsomt, er nisserne enige om.
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©
22. december
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©
23. december
Øverst på loftet på Marselisborg Slot er 100-års kongelig historie gemt væk. Billeder, malerier og genstande fra husets beboere står på hylder og hænger på skrå vægge.
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©
23. december
Siden slottet stod færdigt i 1902, har kun to kongelige par boet på Marselisborg Slot – nemlig Christian 10. og Dronning Alexandrine samt Dronningen og Prins Henrik. Derfor er det også deres ting, nisserne roder igennem dagen før jul for at finde nissemor. Christian 10.s gamle statuer og Dronning Alexandrines billedvæg leder dem ikke nærmere nissemor.
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©
23. december
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©
23. december
Men så kommer nisserne i tanke om Dronningens kasse med julepynt – og ganske rigtigt. Her gemte nissemor sig. Hun har haft travlt hele december med at sortere Dronningens julepynt. Alle fire nisser gør sig i fællesskab klar til, at Hendes Majestæt i morgen tager dem med ned til juletræet, hvor julefreden vil sænke sig over hele landet og den kongelige familie.
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©
23. december
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©
24. december
For de kongelige nisser slutter rejsen naturligvis ved Dronningens nypyntede juletræ.
Foto: Kongehuset ©
24. december
Et “Glædelig jul!” lyder fra hele nissefamilien, der er samlet med Majestæten og den kongelige familie på Marselisborg Slot i Aarhus.
Hilsnen er samtidig et farvel til nissefar, nissemor, nissepigen og nissedrengen.
Foto: Kongehuset ©
24. december
Nu har “Nissernes Danmarkskort” hjulpet dem frem til juleglæden, og nissefamilien håber, at der går mange år før de igen får brug for kortet.
Foto: Kongehuset ©
24. december
Foto: Kongehuset ©
24. december
Foto: Kongehuset ©
24. december
Nu sejler de med Kongeskibet Dannebrog tilbage til Amalienborg og skuffen i Dronningens modtagelsesværelse.
Foto: Kongehuset ©
24. december
Foto: Kongehuset ©
24. december
Foto: Kongehuset ©
24. december
Foto: Kongehuset ©
24. december
Foto: Kongehuset ©
24. december
Foto: Kongehuset ©