26. februar 2023 | Galleri
Kronprinsparrets besøg i Indien - dag 1
Del
Kronprinsparrets besøg i Indien - dag 1
Kronprinsparret besøger Indien den 26. februar til den 1. marts 2023 for at stå i spidsen for et erhvervsfremstød, der tæller 38 danske virksomheder.
De indiske byer New Delhi, Chennai og Agra danner ramme om det officielle besøg og grønne erhvervsfremstød, som har fokus på vand og energi i Indien.
På besøgets første dag besøgte Kronprinsparret Indiens berømte marmormonument Taj Mahal, som ligger nær den nordindiske by Agra, der tidligere var stormogulernes hovedstad. Her opførte stormogulen Shah Jahan i årene 1632-1653 et monument for sin afdøde hustru Mumtaz Mahal.
Foto: Hanne Juul, ALLER FOTO OG VIDEO ©
Kronprinsparrets besøg i Indien - dag 1
Senere på dagen besøgte Deres Kongelige Højheder Agra Fort, som ligger ved Yamunafloden.
Under besøget fik Kronprinsparret en rundvisning i området, hvis historie går mere end 1.000 år tilbage.
Foto: Hanne Juul, ALLER FOTO OG VIDEO ©
Kronprinsparrets besøg i Indien - dag 1
Det var stormogulen Shah Jahan - Taj Mahals bygherre - der for omkring 400 år siden færdiggjorde fortet i dets nuværende form. Fra fortet kunne Shah Jahan resten af sit liv - en del af årene i husarrest efter at have tabt magten til sin søn - betragte sin kones gravmæle, Taj Mahal.
Foto: Hanne Juul, ALLER FOTO OG VIDEO ©
Kronprinsparrets besøg i Indien - dag 1
Agra Fort er befæstet med en over to kilometer lang ringmur i rød sandsten, og var i Mogulrigets tid rigets centrum.
Foto: Hanne Juul, ALLER FOTO OG VIDEO ©