5. november 2023 | Galleri
Kronprinsparrets Priser 2023
Del
Kronprinsparrets Priser 2023
D.K.H. Kronprinsen og Kronprinsessen overrakte den 4. november 2023 Kronprinsparrets Priser i Musikhuset Esbjerg, hvor ekstraordinære indsatser og præstationer inden for kunst og kultur samt socialt arbejde blev hædret.
På billedet ses Kronprinsparret ankomme til Musikhuset Esbjerg.
Foto: Keld Navntoft, Ritzau Scanpix ©
Kronprinsparrets Priser 2023
Her gik Kronprinsparrets Sociale Pris til indsatsen ”Social Drive Out” i KFUM’s Sociale Arbejde, og designer Henrik Vibskov modtog Kronprinsparrets Kulturpris. Indsatsen Energi til Hinanden og det kunstneriske og tværæstetiske studio How to Kill a Dog fik Kronprinsparrets to Stjernedryspriser. Kronprinsparret ses her sammen med alle prismodtagere.
Foto: Keld Navntoft, Ritzau Scanpix ©
Kronprinsparrets Priser 2023
Kronprinsparrets Sociale Pris 2023 gik til indsatsen Social Drive Out i KFUM’s Sociale Arbejde. KFUM’s Sociale Arbejde er en af landets ældste sociale organisationer med mere end hundrede års socialt arbejde bag sig. Indsatsen ”Social Drive Out” begyndte i 2020 som en akut indsats under coronapandemien. Siden er indsatsen blevet en permanent del af organisationens sociale arbejde, og der køres nu ud til 87 faste stoppesteder i hele landet med mad, nærvær og støtte. Indsatsen er særligt målrettet voksne i udsatte positioner, der lever i yderområder med begrænset eller intet netværk.
Kronprinsparrets Priser 2023
Kronprinsparrets Kulturpris 2023 blev tildelt designer og kunstner Henrik Vibskov.
Foto: Keld Navntoft, Ritzau Scanpix ©
Kronprinsparrets Priser 2023
Henrik Vibskov er uddannet fra designskolen Central Saint Martins i London i 2001, og arbejder som designer på sit tøjmærke i eget navn. Desuden har han undervist på flere designskoler, herunder Central Saint Martins og The Royal Academy of Fine Arts i Antwerpen, ligesom han er professor ved Designskolen Kolding. Henrik Vibskov beskæftiger sig ligeledes med musik, billedkunst og videoinstallationer, der har været udstillet på museer verden over.
Foto: Keld Navntoft, Ritzau Scanpix ©
Kronprinsparrets Priser 2023
Det kunstneriske og tværæstetiske studio How to Kill a Dog, med Emma Sehested Høeg og Jennifer Vedsted Christiansen i spidsen, modtog Kronprinsparrets Kulturelle Stjernedryspris for deres nyskabende scenekunst.
Foto: Keld Navntoft, Ritzau Scanpix ©
Kronprinsparrets Priser 2023
Foto: Keld Navntoft, Ritzau Scanpix ©
Kronprinsparrets Priser 2023
Indsatsen ”Energi til Hinanden”, der drives af Esbjerg Jobcenter, modtog Kronprinsparrets Sociale Stjernedryspris for at tage afsæt i de unges behov og ønsker og tage nye metoder i brug, når de vejleder unge på vej mod job og uddannelse.
Foto: Keld Navntoft, Ritzau Scanpix ©
Kronprinsparrets Priser 2023
På de følgende billeder ses nogle af de optrædende til Kronprinsparrets Priser i Musikhuset Esbjerg. På scenen var Blæst, Eee Gee, Uro og Mekdes samt Carpark North.
Foto: Keld Navntoft, Ritzau Scanpix ©
Kronprinsparrets Priser 2023
Foto: Keld Navntoft, Ritzau Scanpix ©