21. oktober 2020 | Galleri
Lancering af Verdenstimen 2020
Del
Lancering af Verdenstimen 2020
H.K.H. Kronprinsessen deltog den 21. oktober 2020 i lanceringen af Verdenstimen 2020 på Københavns Rådhus.
Verdenstimen er en årlig begivenhed, som har til formål at lære børn og unge om FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. I år kunne børn fra hele landet følge lanceringen digitalt. FN's verdensmål udgør 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter alle FN's 193 medlemslande til at løse flere af klodens største udfordringer.
Ved arrangementet deltog også udviklingsminister Rasmus Prehn.
Foto: Lasse Bak Mejlvang ©
Lancering af Verdenstimen 2020
Ved lanceringsarrangementet overværede Kronprinsessen en række taler om udbredelsen af kendskabet til verdensmålene i folkeskoler og på ungdomsuddannelser i Danmark. Derudover var der underholdning og indslag på scenen med københavnske skoleelever, der fremlagde løsninger på verdensmålene.
Foto: Lasse Bak Mejlvang ©
Lancering af Verdenstimen 2020
Verdenstimen er arrangeret af Verdens Bedste Nyheder og er en del af den globale kampagne The World’s Largest Lesson, der har til formål at udbrede kendskabet til FN's verdensmål på skoler og ungdomsuddannelser.
Foto: Lasse Bak Mejlvang ©