H.K.H. Prinsesse Benedikte deltog den 26. august 2021 i markering af åbningen af de Paralympiske Lege.
Markeringen fandt sted på Experimentarium i Hellerup, hvor Prinsessen blandt andet blev introduceret til kuglespillet Boccia og holdsporten elhockey.
Derudover besøgte Hendes Kongelige Højhed temaudstillingen ”Lad Legene Begynde”, hvor besøgende kan prøve kræfter med parasport, og efterfølgende overværede Prinsessen parasport-aktiviteter i regi af Elsass Fonden og Parasport Danmark.
Prinsesse Benedikte er protektor for Parasport Danmark og Elsass Fonden.