5. maj 2022 | Galleri
Maternity Foundations Mors Dag-arrangement
Del
Maternity Foundations Mors Dag-arrangement
H.K.H. Kronprinsessen deltog som protektor for Maternity Foundation den 5. maj 2022 i organisationens Mors Dag-arrangement i København.
Ved arrangementet satte repræsentanter fra NGO’er, fonde, techvirksomheder og det politiske system fokus på, hvordan innovation og digitale løsninger kan være med til at sikre kvinders adgang til en sikker fødsel i lav- og mellemindkomstlande.
Foto: Martin Sylvest, Ritzau Scanpix ©
Maternity Foundations Mors Dag-arrangement
Kronprinsessen indledte arrangementet med en tale om vigtigheden af at bruge Mors Dag til at markere, at alle kvinder – uanset hvor de bor – har ret til en sikker graviditet og fødsel. Kronprinsessen påpegede i sin tale, at man for første gang i årtier ser en stigning i mødredødeligheden, og at dette blandt andet skyldes, at den globale sundhed er blevet udfordret af COVID-19-pandemien.
Foto: Martin Sylvest, Ritzau Scanpix ©
Maternity Foundations Mors Dag-arrangement
I øjeblikket mangler der omkring én million jordemødre globalt for at give kvinder og nyfødte adgang til en sikker fødsel. Kronprinsessen afsluttede sin tale med at udtrykke et håb om, at dagens arrangement vil være med til at bane vejen for nye og innovative løsninger, der kan fremme kvinders sundhed.
Foto: Cæciliie Philipa/Maternity Foundation ©️
Maternity Foundations Mors Dag-arrangement
Maternity Foundation er en dansk NGO, der arbejder for at uddanne fødselshjælpere i lav- og mellemindkomstlande.
Hendes Kongelige Højhed har været protektor for Maternity Foundation siden 2010.
Foto: Cæciliie Philipa/Maternity Foundation ©️