16. december 2024 | Galleri
Offentlig audiens den 16. december 2024
Del
Offentlig audiens den 16. december 2024
H.M. Kongen holdt den 16. december 2024 offentlig audiens på Christiansborg Slot i København. Ved audiens er det muligt at takke for en orden eller medalje samt for kongelig udnævnelse eller afsked.
På billederne ses nogle af de audienssøgende. Her ses enhedschef i Domstolsstyrelsen Anna Sofie Bahnson Witzgall, der takkede for ridderkorset.
Foto: Keld Navntoft, Ritzau Scanpix
Offentlig audiens den 16. december 2024
Her ses professor ved Københavns Universitet Peter Dahler-Larsen, der takkede for ridderkorset.
H.M. Kongen har i 2024 modtaget flere end 1.000 audienssøgende borgere på Christiansborg Slot. Den 16. december modtog Kongen årets sidste, som var mødt op for at takke Kongen for en modtaget orden, medalje eller for en kongelig udnævnelse
Foto: Keld Navntoft, Ritzau Scanpix
Offentlig audiens den 16. december 2024
Her ses hjemmevejleder i Køge Kommune Lisbeth Bjerregaard Andersen, der takkede for fortjenstmedaljen.
Offentlig audiens afholdes som udgangspunkt 1-2 gange om måneden – typisk hver anden mandag. Der er i Danmark en lang tradition for, at menigmand med særligt ærinde har kunnet søge foretræde for regenten; men først under den tidlige enevælde blev audienserne sat i system.
Foto: Keld Navntoft, Ritzau Scanpix
Offentlig audiens den 16. december 2024
Her ses fhv. sagstekniker i CRH Concrete A/S Wilhelm Birger Bøgh, der takkede for belønningsmedaljen.
Under Christian 5. og i hovedparten af Frederik 4.s regeringstid kunne enhver borger henvende sig med en bøn eller anmodning, mens Kongen ventede på, at hans hest blev gjort klar. Adgangen til Kongen blev dengang blot administreret af staldkarlen.
Foto: Keld Navntoft, Ritzau Scanpix
Offentlig audiens den 16. december 2024
Her ses sygeplejerske på Aalborg Universitetshospital Anne Buus Magnussen, der takkede for fortjenstmedaljen.
Som led i opbygningen af den personlige enevælde formaliserede Frederik 4. i 1725 audienssystemet ved at udstede en forordning om faste ugentlige audienser, hvor enhver borger personligt kunne fremføre klagemål og forslag til monarken uden om administrationen. Audienssystemet blev senere videreført i forskellige varianter af senere monarker. Først efter situationen med coronavirus har audienssøgende kunnet tilmelde sig på forhånd via et elektronisk tilmeldingssystem, og sådan er det fortsat i dag.
Foto: Keld Navntoft, Ritzau Scanpix
Offentlig audiens den 16. december 2024
Her ses fhv. seniorrådgiver i Velas I/S Knud Kirkegaard, der takkede for belønningsmedaljen.
Foto: Keld Navntoft, Ritzau Scanpix