31. august 2022 | Galleri
Overrækkelse af Carlsbergfondets Forskningspriser 2022
Del
Overrækkelse af Carlsbergfondets Forskningspriser 2022
H.K.H. Kronprinsessen overrakte onsdag den 31. august 2022 Carlsbergfondets Forskningspriser 2022 og deltog i en festmiddag på Ny Carlsberg Glyptotek i København.
Foto: Martin Juul ©️
Overrækkelse af Carlsbergfondets Forskningspriser 2022
Hendes Kongelige Højhed blev modtaget af Carlsbergfondets forkvinde Majken Schultz, uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen og præsident for Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab Marie Louise Nosch ved indgangen til Ny Carlsberg Glyptotek.
Foto: Martin Juul ©️
Overrækkelse af Carlsbergfondets Forskningspriser 2022
Med Carlsbergfondets Forskningspris følger en million kroner. Heraf er 250.000 kroner en personlig hædersbevisning, mens 750.000 kroner skal anvendes til forskningsaktiviteter.
Foto: Martin Juul ©️
Overrækkelse af Carlsbergfondets Forskningspriser 2022
Årets prismodtagere blev iskerneforsker og fysiker Dorthe Dahl-Jensen samt semiotiker og idéhistoriker Frederik Stjernfelt.
Begge forskere har lagt et stort engagement i deres respektive forskningsområde, hvilket har givet nye indsigter i både fortidens klima og ytringsfrihedens historie. Dorthe Dahl-Jensen har forsket i isafsmeltning i Jordens polare områder og klimaets udvikling gennem tiden, mens Frederik Stjernfelt har beskæftiget sig med tegns forskellige betydninger og vigtigheden af ytringsfrihed.
De to forskere blev udover resultaterne også belønnet for en fremragende formidling af deres forskning til gavn for hele verden.
Foto: Martin Juul ©️