29. august 2022 | Galleri
Sommertogt i Slagelse Kommune - dag 1
Del
Sommertogt i Slagelse Kommune - dag 1
H.M. Dronningen er på sensommertogt med Kongeskibet Dannebrog og besøger Slagelse Kommune den 29.-30. august 2022.
Dronningen blev modtaget på Rådhuspladsen foran Slagelse Rådhus af borgmester Knud Vincents, som udbragte et nifoldigt leve for Hendes Majestæt.
Foto: Claus Bech, Ritzau Scanpix ©
Sommertogt i Slagelse Kommune - dag 1
Efter kommunesammenlægningen rummer Slagelse Kommune i dag også byerne Skælskør, Hashøj og Korsør.
Foto: Claus Bech, Ritzau Scanpix ©
Sommertogt i Slagelse Kommune - dag 1
I Byrådssalen på rådhuset holdt borgmesteren en officiel velkomsttale for Hendes Majestæt og præsenterede byrådsmedlemmerne i Slagelse Kommune.
Foto: Claus Bech, Ritzau Scanpix ©
Sommertogt i Slagelse Kommune - dag 1
Eskorteret af Gardehusarregimentets Hesteskadron kørte Dronningen sammen med borgmesteren og fr. Birgit Nielsen i karet fra rådhuset gennem Slagelse midtby til Træskogården.
Foto: Claus Bech, Ritzau Scanpix ©
Sommertogt i Slagelse Kommune - dag 1
Ved Træskogården fremførte VASAC’s Sunshine Band en række numre for Majestæten.
Sunshine Band er en del af VASAC Slagelse, der er et aktivitetstilbud for mennesker med betydelig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Bandnavnet dækker over 14 mennesker med forskellige udfordringer, som alle har en fælles interesse for musikken.
Foto: Evan Hemmingsen ©
Sommertogt i Slagelse Kommune - dag 1
Dronningen besøgte efterfølgende Professionshøjskolen Absalon, der sidste år åbnede en ny campus i Slagelse ved siden af Syddansk Universitet.
Ved ankomst blev Dronningen modtaget af professionshøjskoledirektør for Absalon Kristian Ørnsholt og prorektor for Syddansk Universitet Slagelse Helle Waagepetersen.
Foto: Evan Hemmingsen ©
Sommertogt i Slagelse Kommune - dag 1
Under besøget fik Hendes Majestæt en rundvisning i Absalons nye bygninger, som blandt andet rummer jordemoderuddannelsens lokaler.
Foto: Claus Bech, Ritzau Scanpix ©
Sommertogt i Slagelse Kommune - dag 1
Dagen blev afrundet på Borreby Gods, hvor Dronningen overværede en festforestilling.
Borreby Herreborg er opført i 1556 af kansler Johan Friis som kun én af fem herreborge i Danmark. I 1783 blev Borreby købt af generalmajor Joachim Melchior Holten Castenschiold og har siden været i familiens eje. I dag drives Borreby Gods som landbrugsvirksomhed, konferencested og kulturelt samlingspunkt for regionen, og i 2012 fik godset indrettet et teater i den fredede lade.
Foto: Claus Bech, Ritzau Scanpix ©
Sommertogt i Slagelse Kommune - dag 1
Festforestillingen var arrangeret af Sjællands Teater, der er Danmarks største egnsteater og rummer alt fra store familieforestillinger, drama og farce til børne- og unge-forestillinger for skoler og institutioner.
Foto: Evan Hemmingsen ©