Statsrådet blev oprettet i forbindelse med indførslen af Danmarks Riges Grundlov af 1849 og er det organ i statsstyret, hvori alle love og vigtige regeringsforanstaltninger behandles. Hovedindholdet af møderne er stadfæstelse af de lovforslag, som Folketinget har vedtaget, og forelæggelse for regenten af de lovforslag, som regeringen agter at fremsætte. Således er alle lovændringer siden Grundlovens indførsel blevet behandlet i Statsrådet. Regenten leder møderne (fører forsæde) i Statsrådet, der udgøres af samtlige ministre. Tronfølgeren har ligeledes sæde i Statsrådet, når han eller hun er myndig. Derudover er Statsministeriets departementschef sekretær for Statsrådet og er den eneste embedsmand, der er til stede under møderne. På billedet ses Christian 9. i slutningen af 1800-tallet føre forsæde ved et statsrådsmøde.

Traditionen er fortsat siden, og Frederik 9. begyndte således at føre forsæde i Statsrådet efter faderen Christian 10.’s død den 20. april 1947.

​Ved tronfølgeloven af 27. marts 1953 blev der i Danmark indført betinget kvindelig arvefølge, hvilket indebar, at en kvindelig efterkommer af den siddende regent herefter kunne arve tronen, idet mandlige efterkommere dog bevarede en førsteret til tronen. H.M. Dronningen blev den 16. april 1958, på sin 18-års fødselsdag, som tronfølger optaget i Statsrådet og kunne derefter i kongens fravær lede møder i Statsrådet.

På denne særlige forårsdag i 1958 underskrev Tronfølgeren Prinsesse Margrethe samtidig Grundloven med disse ord: ”Jeg Margrethe Alexandrine Thorhildur Ingrid, Tronfølger, Prinsesse til Danmark, afgiver herved i henhold til paragraf 8 i Danmarks Riges Grundlov af den 5. juni 1953 på ære og samvittighed den forsikring, at jeg ubrødeligt vil holde rigets Grundlov.”

Om aftenen den 14. januar 1972 gik Frederik 9. bort, og dagen efter førte Dronningen for første gang forsæde ved Statsrådet.

Siden 1972 har Dronningen sammen med adskillige statsministre og endnu flere regeringer behandlet og stadfæstet de lovforslag, som Folketinget har vedtaget. Da Kronprinsen fyldte 18 år i 1986 og dermed blev myndig, fik Hans Kongelige Højhed for første gang sæde i Statsrådet.

Hvis Dronningen er forhindret i at varetage forpligtelserne som statsoverhoved, som for eksempel ved ophold i udlandet, varetages disse af Kronprinsen som regent, og hvis tronfølgeren er forhindret, varetages de af en rigsforstander. I 2019 fik Dronningen på Statsråd den 2. oktober tilslutning til, at H.K.H. Kronprinsessen fremover kunne indsættes som rigsforstander og dermed ligeledes varetage Dronningens forpligtelser som statsoverhoved, ligesom landets øvrige rigsforstandere, D.K.H. Prins Joachim og Prinsesse Benedikte.

Som følge af situationen vedrørende COVID-19 blev Statsrådet den 16. marts 2021 for første gang nogensinde afviklet digitalt.

Den 14. november 2023 underskrev H.K.H. Prins Christian den såkaldte højtidelige erklæring om at ville overholde grundloven. Det er en forudsætning, at Prins Christian afgiver en højtidelig erklæring om at ville overholde grundloven, for at Prinsen vil kunne indsættes som rigsforstander i tilfælde af, at både H.M. Dronningen og H.K.H. Kronprinsen er forhindrede i at føre regeringen.

Efter Prins Christian afgav sin højtidelige erklæring i overværelse af Dronningen, Kronprinsen og regeringen, var der for første gang i mere end 100 år en situation, hvor der både er en tronfølger og en myndig tronarving, som vil kunne træde i regentens sted. Det er antageligt første gang i grundlovens historie, at tre generationer i arvefølgen var til stede i Statsrådet på samme tid.