13. marts 2024 | Galleri
Urparade ved Den Kongelige Livgarde og overrækkelse af "Kongens Ur"
Del
Urparade ved Den Kongelige Livgarde og overrækkelse af "Kongens Ur"
H.M. Kongen overværede den 13. marts 2024 Den Kongelige Livgardes Urparade og overrakte ”Kongens Ur” på Livgardens Kaserne i København.
Foto: Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix ©
Urparade ved Den Kongelige Livgarde og overrækkelse af "Kongens Ur"
Ledsaget af Chefen for Vagtkompagniet, Chefen for Den Kongelige Livgarde og Adjudantstabschefen inspicerede Hans Majestæt Den Kongelige Livgardes Musikkorps, Vagtkompagniet samt Den Kongelige Livgardes Tambourkorps.
Foto: Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix ©
Urparade ved Den Kongelige Livgarde og overrækkelse af "Kongens Ur"
Ved paraden var Kongen for første gang iført Hærens uniform M/69 med fire stjerner på skulderdistinktionerne, eftersom Kongen blev udnævnt til den højeste militære rang i Hæren i forbindelse med tronskiftet.
Foto: Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix ©
Urparade ved Den Kongelige Livgarde og overrækkelse af "Kongens Ur"
Hans Majestæt overrakte ”Kongens Ur” til garder Rasmus Boy Bedsted, der var blevet udpeget af Vagtkompagniet som tjenesteperiodens bedste garder.
Kongen viderefører traditionen med overrækkelsen af uret, der i forlængelse af tronskiftet den 14. januar 2024 har skiftet navn fra ”Dronningens Ur” til ”Kongens Ur”.
Foto: Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix ©
Urparade ved Den Kongelige Livgarde og overrækkelse af "Kongens Ur"
Overrækkelsen af uret har fundet sted siden 1970 og blev indstiftet i forbindelse med Frederik 9.s 70-års fødselsdag.
”Kongens Ur” er en hædersbevisning, der overrækkes til den garder, der af vagtkompagniet er udvalgt som tjenesteperiodens bedste ved afslutningen af tjenestetiden.
Garderen udpeges af de foresatte og kammeraterne, der i udvælgelsen lægger vægt på både god soldatertjeneste og på udvist kammeratskab.
Foto: Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix ©
Urparade ved Den Kongelige Livgarde og overrækkelse af "Kongens Ur"
Efter overrækkelsen af ”Kongens Ur” anmodede Chefen for Den Kongelige Livgarde Kongen om tilladelse til at iværksætte forbidefileringen, der er en ceremoniel tradition, hvor Den Kongelige Livgarde defilerer forbi Hans Majestæt efter overrækkelsen.
Urparaden fandt sted på eksercerpladsen ved Livgardens Kaserne i København.
Foto: Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix ©