VIDEO: H.K.H. Kronprinsessens videotale ved den europæiske sorgkonference i København
København er den 22. og 23. september 2022 vært for den første europæiske konference om sorg, hvor mere end 400 forskere og praktikere på sundheds- og sorgområdet samles.
H.K.H. Kronprinsessen åbnede som protektor for Det Nationale Sorgcenter i morges konferencen med en videotale. Da Kronprinsessen netop nu besøger den amerikanske by New York i anledning af Danmarks kandidatur til en plads i FN’s Sikkerhedsråd i 2025-2026, kunne Hendes Kongelige Højhed ikke fysisk deltage i konferencen.