VIDEO: Kronprinsparrets Sociale Pris 2022
Kronprinsparrets Sociale Pris 2022 gik den sociale organisation GAME.
GAME arrangerer træning og turneringer i forskellige former for gadeidræt i almene boligområder over hele Danmark og i Streetmekkaer i Esbjerg, København, Viborg og Aalborg. Organisationen uddanner frivillige unge fra boligområderne til at være såkaldte GAME Playmakers, som derefter driver de lokale street events og træninger for lokale børn. Ud over Danmark arbejder GAME også i blandt andet Libanon, Tunesien, Jordan, Somaliland, Kenya og Ghana og er på vej til at etablere sig i både Grønland og Norge. Gadeidræt er en af de hurtigst voksende idrætter i Danmark og har vist sit potentiale til at få flere børn og unge med i aktive fællesskaber, herunder idrætsuvante børn og unge, der ikke finder vej ind i idrætsforeninger, eller som falder ud af foreningsidrætten.