Den 5. december

Kongehusets digitale julekalender 2021.

Dansk
For at nå toppen af Frederiksborg Slots store tårn skal der hele 165 trin til plus det løse. Det gælder både for mennesker og nisser! Oppe på slottets top finder de lettere forpustede Kongehusnisser slottets klokkespil, der er Danmarks ældste koncertklokkespil med hele 28 klokker. Og der, lige foran den største klokke, er Juleenglen dalet ned og har fundet et smukt skjul med udsigt over hele Hillerød.

”Vær hilset, lille nissefamilie, og glædelig anden søndag i advent,” siger Juleenglen og byder de fire papnisser velkommen. Juleenglen når næsten ikke at færdiggøre sætningen, før Nissefar bekender, at han ikke har levet op til den aftale, som han og englen indgik for flere hundrede år siden. Nemlig en aftale om, at Nissefar hvert år efter juleaften kunne tage en lang lur på elleve måneder, så længe han holdt styr på Kongerækken, når han var vågen i december.

”Så jeg tænkte på…” siger Nissefar og fortsætter efter lidt tøven, ”… kunne du måske hjælpe mig med hurtigt at få styr på alle konger og dronninger i Danmarkshistorien? Gerne i dag, da jeg snart skal rundt på alle de kongelige slotte og sprede julestemning.”

Men så let kommer det ikke til at gå. Juleenglen gør det klart for Nissefar, at en engels rolle først og fremmest er at være budbringer og hjælper – og ikke noget leksikon. Dog vil Juleenglen gerne lede Nissefar på vej. Men han skal selv finde ud af, hvordan han bliver klogere på Kongerækken. Det er jo, som englen også understreger, en kongehusnisses fineste opgave.

Juleenglen fortæller, at hvis Nissefar får styr på Kongerækken inden juleaften, så vil den lille papnissefamilie få en stor overraskelse, når den dejlige aften oprinder den 24. december. For at hjælpe Nissefar lidt på vej stiller Juleenglen ham en lille gåde:

”Klogere skal du blive, hvis du går i sporene på de danske konger og dronninger. Der går en rød tråd gennem det hele, og du skal finde ud af, hvor den begynder.”

English
To reach the top of Frederiksborg Palace’s big tower, you have to climb 165 steps, give or take a few. That goes for both humans and elves! Up on top, the slightly breathless Royal House elves find the palace’s carillon, which is Denmark’s oldest concert carillon with a total of 28 bells. And, there, just in front of the largest bell, the Christmas Angel has alighted and found a beautiful hiding place with a view over all of Hillerød.

“Hail, little elf family, and happy second Sunday of Advent,” says the Christmas Angel, as she greets the four cardboard elves. The Christmas Angel hardly finishes the sentence before Elf Father confesses that he hasn’t lived up to the agreement he and the angel made several hundred years ago. That is to say, an agreement that Elf Father could take a long, 11-month nap every year after Christmas as long as he kept track of the Royal Lineage when he was awake in December.

“So, I thought that ...” says Elf Father, continuing after a bit of hesitation, “… could you maybe help me quickly get a handle on all of the kings and queens in Denmark’s history? Preferably today, since I’ll soon be going around to all of the royal palaces to spread Christmas cheer.”

But it’s not going to be that easy. The Christmas Angel makes it clear to Elf Father that an angel’s role, first and foremost, is to be a messenger and helper – and not some sort of encyclopedia. However, the Christmas Angel would like to guide Elf Father along the way. But he has to find out for himself how he can become wiser about The Royal Lineage. It is, as the angel also emphasizes, the finest duty for a Royal House elf to manage.

The Christmas Angel says that if Elf Father gets a handle on The Royal Lineage before Christmas Eve, then the little cardboard elf family will receive a big surprise when the wonderful evening arrives on 24 December. And, to help Elf Father along the way a little, the Christmas Angel poses a little riddle to him:  

“You will become wiser, if you walk in the footsteps of the Danish kings and queens. A red thread runs through it all, and you need to find out where it begins.”