H.K.H. Kronprinsen deltager i åbningen af Odense International Film Festival 2020

H.K.H. Kronprinsen deltager som protektor i åbningen af Odense International Film Festival 2020. Magasinet, Farvegården 7, Odense, kl. 20.00.

H.K.H. Kronprinsen er protektor for Odense International Film Festival, OFF, der er en kortfilmsfestival, som afholdes hvert år i uge 35. Odense International Film Festival er Danmarks ældste filmfestival, og organisationen arbejder året rundt på at støtte den danske filmkultur og dyrke og udbrede mangfoldige filmtilbud til folket. Filmfestivalen er desuden Danmarks eneste Oscar-kvalificerende og kan dermed sende vinderne af samtlige af festivalens kortfilmkonkurrencer videre til Academy Awards.