H.K.H. Kronprinsessen forestår indvielse af børne- og ungehospice Strandbakkehuset
H.K.H. Kronprinsessen forestår indvielse af børne- og ungehospice Strandbakkehuset. Strandbakken 1, Rønde, kl. 11.00.
Strandbakkehuset er Danmarks første nybyggede børne- og ungehospice og består af fire familielejligheder, der er målrettet børn og unge med livsbegrænsende og livstruende sygdom. Strandbakkehuset tilbyder ophold for hele familien og er baseret på holdningen om, at alle børn og unge, uanset hvor kort deres liv måtte være, skal have de bedste muligheder for at få så meget ud af deres liv, som det er muligt – udviklingsmæssigt og socialt.