H.K.H. Prinsesse Benedikte deltager i indvielsen af Gårslevhallens træningsfaciliteter for bevægelseshandicappede

H.K.H. Prinsesse Benedikte deltager i indvielsen af Gårslevhallens træningsfaciliteter for bevægelseshandicappede. Skolegade 14b, Børkop, kl. 14.00.

I 2017 blev Gårslevhallen valgt som ét af tre projekter i kampagnen "Fitness for alle", der skulle nytænke det traditionelle foreningsbaserede fitnesscenter. Målet med Gårslevhallen har været at udvide og udvikle den traditionelle hal til et centralt mødested, der også giver mulighed for, at lokalområdets beboere med bevægelseshandicap kan deltage i fitnessaktiviteter på lige fod med alle andre.