H.M. Dronningen afholder Strygemiddag for Kongeskibet Dannebrogs officerer som afslutning på Kongeskibets sejlsæson

H.M. Dronningen afholder Strygemiddag for Kongeskibet Dannebrogs officerer som afslutning på Kongeskibets sejlsæson. H.K.H. Kronprinsessen deltager. Fredensborg Slot, kl. 20.00.

Strygemiddagen markerer afslutningen på Kongeskibet Dannebrogs sejlsæson. Betegnelsen 'strygemiddag' kommer af, at der stryges kommando, hvilket vil sige, at kommandotegnet (vimpelen) tages ned fra Kongeskibet Dannebrog og dermed markerer afslutningen på sæsonen.