Kronprinsparret i Bruxelles
D.K.H. Kronprinsen og Kronprinsessen besøger EU's Rådsbygning Justus Lipsius i Bruxelles og deltager i officiel åbningskoncert i anledning af Danmarks overtagelse af EU-formandskabet kl. 16.45.
Torsdag den 26. januar 2012 markeres det officielt i Bruxelles, at Danmark har overtaget formandskab for Rådet for Den Europæiske Union.
Kronprinsparret er til stede ved i åbningskoncerten, der også har deltagelse af det belgiske Kronprinspar.
Ved koncerten underholder DR Big Band akkompagneret af vokalsolist Sinne Eeg og trompetsolist Gerard Presencer. Europaminister Nicolai Wammen byder velkommen.
Kronprinsparret vil tidligere på dagen også besigtige den kunstneriske udsmykning i rådsbygningen Justus Lipsius, som formandslandet traditionelt udsmykker for en seks måneders periode. Den danske udsmykning fremviser en blanding af etablerede designikoner og værker fra den yngste generation af danske kunstnere.
PressekontaktPressekontakt ved EU:
For information om pressemuligheder i Justus Lipsius, kontakt
talsmand Jakob Alvi: tlf. 32475603819 eller e-mail jakalv@um.dk
Pressekontakt ved det belgiske Hof:
For information om pressemuligheder i forbindelse med åbningskoncerten, kontakt presseofficer hos Det belgiske Hof Guido Depoorter: tlf. 3225512020 (ext. 2067) eller e-mail cpa4@kppr.be
Kun for akkrediteret presse. Såfremt ingen EU- eller belgisk akkreditering haves bedes navn og medie sendes til rette kontaktperson forud for dagen.