Kronprinsparret modtages af Indiens Præsident H.E. Droupadi Murmu i Præsidentpaladset
Kronprinsparret modtages af Indiens Præsident H.E. Droupadi Murmu i Præsidentpaladset. New Delhi, Indien, kl. 16.15.
I Præsidentpaladset Rashtrapati Bhavan i hjertet af New Delhi modtager Indiens Præsident H.E. Droupadi Murmu Kronprinsparret i anledning af Deres Kongelige Højheders officielle besøg i Indien. Efter høflighedsmødet tager Præsident Droupadi Murmu Kronprinsparret på en rundtur i Præsidentpaladsets have ”Amrit Udyan”.
Rashtrapati Bhavan blev bygget, da man besluttede at flytte Indiens hovedstad fra Calcutta til New Delhi. Paladset stod klart i 1926 og blev dengang kaldt “Vicekongens Hus”. Da Indien fik sin første præsident tilbage i 1950 blev bygningen omdøbt til Rashtrapati Bhavan, hvilket betyder ”Præsidentens Hus”.
Programpunktet er en del af Kronprinsparrets officielle besøg i Indien.