H.M. Kongens Håndbibliotek er den danske kongefamilies bibliotek.
Hans Majestæt Kongens Håndbibliotek optager cirka tre kilometer hylder og omfatter en bogsamling der vokser dagligt, en lille håndskriftsamling, en kortsamling, en billedsamling, (tegninger, akvareller, grafik, fotografier med mere), Frederik 9.s samlinger af musik og film samt mindre samlinger af grammofonplader.
Historie
Det bibliotek, som i dag lyder navnet H.M. Kongens Håndbibliotek, er det andet kongelige bibliotek i Danmark. Det første er det, der stadig bærer navnet "Det Kongelige Bibliotek", nu Danmarks nationalbibliotek, som blev grundlagt af Frederik 3. på Københavns Slot. Det åbnedes i 1793 for offentligheden og blev i 1849 statseje i forbindelse med enevældens afskaffelse.
Det Kongelige Biblioteks voksende størrelse og dets fysiske udflytning gjorde det upraktisk at anvende for kongen, som derfor fik behov for et nyt og lettere tilgængeligt bibliotek. Dette blev formelt oprettet i 1746 i skikkelse af H.M. Kongens Haandbibliotek på Christiansborg Slot af Frederik 5. i forbindelse med hans tronbestigelse samme år. Som antydet af selve ordet har dette "håndbibliotek" fra begyndelsen haft en mere privat karakter og et betydeligt mindre omfang, og som sådan er det blevet bevaret i kongefamiliens eje. Biblioteket har fra tronskiftet i 1972 til Dronning Margrethes abdikation den 14. januar 2024 båret navnet "Hendes Majestæt Dronningens Håndbibliotek". Biblioteket er stadig den danske kongefamilies bibliotek. Fra 2014 har Håndbiblioteket desuden fungeret som afdeling i Kongernes Samling.
Håndbibliotekets samling begyndte fra grunden med de bøger, som Frederik 5. havde samlet sig som kronprins (et smukt og udvalgt bibliotek, som historikeren Jacob Langebek beskrev det i 1747), mens tidligere kongers bøger, for eksempel Frederik 3.s, forblev i Det Kongelige Bibliotek. Grænsen mellem de to kongelige biblioteker var dog flydende langt op i 1700-tallet, og der synes at have rådet en vis tilfældighed i, hvilket materiale der havnede det ene eller det andet sted.
Kongehusets kontinuitet er grundlaget for Håndbibliotekets fortsatte beståen, idet det oprindeligt i medfør af Kongeloven og senere tradition og sædvane uden videre gik i arv fra monark til monark. Først i 1910 blev denne praksis formaliseret, da Frederik 8. (med udgangspunkt i Christian 9.s testamente af 1902) bestemte, at Håndbiblioteket skulle indgå i det nyoprettede kongelige løsørefideikommis og som følge heraf for fremtiden overgå udelt "fra Konge til Konge af vort Hus". Biblioteket står således til rådighed for den til enhver tid regerende monark, der med tronen overtager brugsretten til det samt pligten til at give det videre til sin efterfølger.
Håndbiblioteket har det meste af sin historie haft til huse enten på Christiansborg Slot eller i et af palæerne på Amalienborg, i nyere tid begge steder.
I overensstemmelse med Håndbibliotekets funktion var dets lokaler oprindeligt en del af kongens lejlighed, først på Christiansborg Slot og efter slotsbranden i 1794 på Amalienborg, hvor det genoprettedes af Kronprins Frederik (6.) i dennes palæ (nuværende residenspalæ). I 1840 flyttede Håndbiblioteket imidlertid på grund af pladsmangel tilbage til det genopførte Christiansborg Slot, mens den kongelige familie blev boende på Amalienborg, der fra 1794 for næsten alle monarker har været den vigtigste bolig. Herved skiltes biblioteket fysisk fra sin primære bruger, og det har ikke siden været en integreret del af den kongelige families bolig. Ganske vist vendte biblioteket efter Christiansborg Slots brand i 1884 tilbage til Amalienborg, men kun for atter at flytte ind på Christiansborg Slot, da dette stod færdigt i 1922. Her forblev biblioteket så indtil det endnu en gang i 1985 flyttede til Amalienborg, til Christian VIII's Palæ, da Dronning Margrethe ønskede at have Håndbiblioteket ved hånden i forhold til residensen i Christian IX's Palæ. Som Kongehuset har biblioteket dog bevaret en plads på Christiansborg, idet en mindre del af samlingen fortsat er opstillet i den bibliotekssal, som er en del af De Kongelige Repræsentationslokaler på Christiansborg Slot, hvor de således bidrager til at markere kongemagtens officielle tilstedeværelse.
De omskiftelige lokaleforhold har haft dybtgående indvirkning på Håndbibliotekets samlinger med hensyn til både tab og tilvækst. For det første har de to slotsbrande på Christiansborg Slot været hårde ved biblioteket. Branden den 26. februar 1794 var en katastrofe, idet størstedelen af den store, værdifulde og smukt indbundne bogsamling (20-30.000 bind) gik tabt. Ved den anden brand den 3.-4. oktober 1884 reddedes biblioteket ud af slottet, om end på en hårdhændet måde. For det andet har afstanden mellem kongernes bolig på Amalienborg og Håndbiblioteket på Christiansborg Slot medført, at der opstod personlige bogsamlinger i de kongelige boliger.
I det 20. århundrede skete tilvæksten til Håndbiblioteket derfor især, når disse personlige bogsamlinger indlemmedes; første gang i 1954 med Christian 9.s bogsamling på cirka 10.000 bind, i 1972 med Frederik 9.s bog- og musiksamling og i 1985 og 1996 med Christian 10.s bøger (cirka 10.000 bind).
Håndbibliotekets samlinger optager i dag cirka tre kilometer hylder og omfatter foruden en dagligt voksende bogsamling i alle formater, en lille håndskriftsamling, en kortsamling, en billedsamling (tegninger, akvareller, grafik, fotografier med mere), Frederik 9.s samlinger af musik og film, samt mindre samlinger af grammofonplader, cd'er, lydbånd og video. Endelig findes en vis mængde arkivalier, blandt andet fra de kongelige bogsamlinger og fra afleveringer direkte fra Kongehuset. Emnegrupperne i biblioteket er især historie, skønlitteratur, teologi, kunst, geografi og rejser, fortrinsvis af dansk oprindelse og fra 1800- og 1900-tallet. Biblioteket rummer dog materiale fra mange lande og fra de seneste fem århundreder.
Som antydet er Håndbiblioteket i sin nuværende skikkelse overvejende en historisk samling sammensat især af en række personlige samlinger fra de seneste ni konger samt enkelte dronninger, der på hver sin vis har sat deres præg på biblioteket. Som helhed er samlingen derfor særdeles blandet, præget af de enkelte kongers personlige smag og interesser samt af talrige gaver. Den rummer værdifuldt, i nogle tilfælde unikt materiale inden for mange emner. Sin sammensatte karakter til trods har Håndbibliotekets samling dog et klart enhedspræg, som må tilskrives den særlige stilling, dets lille skare af bidragydere har indtaget. Dette viser sig ved den klare kontinuitet i hvilke emner, der har domineret og stadig dominerer anskaffelserne. Som helhed afspejler bibliotekets samlinger på varieret vis aspekter af Kongehusets stilling og funktion i det danske samfund gennem de sidste cirka 250 år fra enevældens højdepunkt til vore dages konstitutionelle monarki.
Biblioteket bidrager som forskningsbibliotek og som del af Kongernes Samling med udgivelser og udstillinger og yder som privat samling offentlig kulturformidling til forskere, udstillingsarrangører og andre brugere, der efter ansøgning kan få adgang til studium og offentliggørelse fra samlingerne.
På Håndbibliotekets hjemmeside præsenteres udvalgte dele af samlingernes nærmere, ligesom der findes et onlinekatalog over det meste af bogsamlingen og en del af kortsamlingen.
En fyldig rigt illustreret fremstilling af Håndbibliotekets historie og samlinger er leveret i: Klaus Kjølsen og Christian Gottlieb: Hendes Majestæt Dronningens Håndbibliotek 1746-1996 (Odense Universitetsforlag 1997), 336 s.
Kontakt Håndbiblioteket
Christian VIII's Palæ
Amalienborg Slotsplads 5
1257 København K
Tlf.: +45 33 18 60 67
E-mail: haandbiblioteket@kosa.dk
Håndbiblioteket rummer otte særskilte samlinger af forskellige typer materiale og omfang. Katalogerne over dem vil løbende blive gjort helt eller delvis online tilgængelige:
- Bogsamlingen
- Håndskriftsamlingen
- Kortsamlingen
- Billedsamlingen
- Fotografisamlingen
- Frederik 9.s Musiksamling
- Frederik 9.s Filmsamling
- AV-samlingen
- Eigil Knuth-samlingen
- Arkiverne
Bogsamlingen omfatter bøger, tidsskrifter og småskrifter og skønnes at tælle 60-65.000 titler i 80-90.000 bind. De ældste titler er fra cirka 1500, og samlingen rummer et mindre antal titler fra det 16. og 17. århundrede, væsentligt flere fra det 18., mens langt størstedelen (mindst 90%) fra det 19. og 20. århundrede. Flertallet af bøgerne stammer fra Danmark eller andre tidligere dele af det danske monarki, men talrige andre lande er også repræsenteret, fortrinsvis europæiske, herunder især Tyskland, Frankrig, England og Italien. Bogsamlingen vokser fortsat med 4-500 bind om året.
Samlingen består af personlige samlinger fra de seneste ni konger (fra Frederik 5. til Frederik 9.), fire dronninger (Marie, Caroline Amalie, Louise af Hessen-Kassel og Louise af Sverige) samt fragmenter af samlinger fra visse andre medlemmer af den kongelige familie. Hertil kommer anskaffelser foretaget af skiftende håndbibliotekarer. En stor del af bøgerne er kommet ind i samlingen som gaver enten til de kongelige selv eller direkte til Håndbiblioteket.
Samlingen har således en meget sammensat og blandet karakter. Som helhed må den betragtes som et universalbibliotek, der repræsenterer en bred vifte af emner, fortrinsvis inden for de humane fag, men er ikke specialiseret inden for noget enkelt emne. Dog er der en tydelig kontinuitet i hvilke emner, der har domineret og stadig dominerer tilgangen.
De dominerende emnegrupper er dansk og europæisk historie og personalhistorie, teologi, kunst, geografi og rejser, og i øvrigt alle sider af danske forhold; alt fortrinsvis af dansk oprindelse. Håndbiblioteket rummer også en ret omfattende samling af især ældre skønlitteratur på de nordiske sprog samt de europæiske hovedsprog.
Mange af bøgerne bærer på forskellig måde præg af deres tidligere ejere og deres brug af dem. Samlingen rummer mange sjældne særudgaver og desuden talrige eksempler på det bedste i dansk (og i mindre grad udenlandsk) bogbinderkunst gennem cirka 250 år.
Samlingen har i tidligere tider været betragtet som én sammenhængende helhed, hvorfor der ved registrering og opstilling ikke har været taget hensyn til bøgernes oprindelige ejerforhold. Størstedelen af dem er således opstillet samlet efter emne i én systematisk sekvens. Undtaget herfra er samlingerne fra Christian 10. og Frederik 9. samt Dronning Caroline Amalie og Dronning Ingrid, hvis samlinger er bevarede separat som samlede enheder. En delvis rekonstruktion af Christian 8.'s bogsamling er gennemført i 2001. Dele af samlingen er opstillet i Amalienborgmuseets kongelige arbejdsværelser i Christian VIII's Palæ, hvor de kan beses i museets åbningstid, samt i bibliotekssalen i De Kongelige Repræsentationslokaler på Christiansborg Slot, som kan beses i forbindelse med de regelmæssige rundvisninger.
Håndskriftsamlingen
Håndbibliotekets samling af håndskrifter rummer cirka 300 numre, hvoraf de ældste daterede stammer fra 1600-tallet. De dominerende emner er de samme som i bogsamlingen. Tilvæksten er sparsom og uregelmæssig.
Nogle af de mest interessante håndskrifter er blevet publiceret i facsimile-udgaver: Hilfelings Skaanske Tegninger (København 1977); H. Rinks udgave af "Prøver af grønlænderes Tegninger, samt af Træsnit og Lithographier udførte og trykte i Grønland i Aarene 1857 til 1861", udg. som Prøver af grønlandsk Tegning og Trykning 1857-1861 (København 1980), samt Henrich Willemsens beskrivelse af Christian 6. og Dronning Sophie Magdalenes Norske Reise anno 1733 (København 1992).
Kortsamlingen
Omfatter knap 400 atlas og cirka 3000 enkelte kortblade. De ældste daterede kort er fra midten af 1600-tallet, men langt størstedelen af kortene stammer fra mellem første halvdel af 1700-tallet og midten af 1800-tallet. Flertallet af kortene er trykte, men samlingen rummer også mange håndtegnede kort. Samlingen er som helhed særdeles velbevaret. Tilvæksten er ubetydelig, og samlingen må i praksis betragtes som lukket.
Emnemæssigt omfatter samlingen i princippet hele verden, men verdensdele uden for Europa udgør dog kun en lille del af helheden. Danmark og andre tidligere dele af det danske rige udgør alene cirka en fjerdedel af samlingen. De øvrige nordiske lande, samt Tyskland og Italien er også vel repræsenteret, mens de øvrige europæiske lande optræder mere fåtalligt. Under de danske kort hører også en mindre samling af originale arkitekturtegninger af flere danske og udenlandske arkitekter, herunder alle de store navne i dansk 1700-tals arkitektur, N. Eigtved, N.H. Jardin og især C.F. Harsdorff, samt billedhuggeren J. Wiedewelt. Disse findes alle registrerede i Centralregistraturen for arkitekturtegninger i Kunstakademiets Bibliotek.
Med til kortsamlingen hører også det såkaldte Juliane Marie Atlas, som rummer den samling af kort og prospekter, som i midten af 1700-tallet samledes af Frederik 5.s dronning, Dronning Juliane Marie. Kortene findes nu geografisk ordnet, samlet og indbundet i 37 foliobind, som udgør en parallel, men ikke en dublet, til den tilsvarende samling fra hendes mand Frederik den Femtes Atlas, som nu opbevares af Det Kongelige Biblioteks Kort- og Billedafdeling. Juliane Maries Atlas indeholder 2798 kort og prospekter, hvoraf 194 er håndtegnede. En kort præsentation af atlasset er givet af H.F. Kiær: "The "Juliane Marie Atlas" in Copenhagen" i Imago Mundi XX, 1960, pp. 82-84, som også rummer en fortegnelse over de håndtegnede kort.
Billedsamlingen
Omfatter et stort og varieret materiale i mange slags teknikker: Tegninger, akvareller, stik og lithografier om mange forskellige emner. Det ældste materiale er fra midten af 1700-tallet, men hovedparten stammer fra det 19. og 20. århundrede. Materialet er løseligt opdelt i følgende hovedgrupper: Kunst, topografi, historie, militærvæsen, Kongehuset samt varia.
Blandt det mest værdifulde materiale kan nævnes tre kunstmapper fra Christian 8. indholdende mange originalarbejder af danske kunstnere som Jens Juel, Eckersberg, Marstrand, Rørbye med flere. Interessant er også tegneren P.C. Klæstrups tegninger af offentlige begivenheder under kongerne Frederik 6., Christian 8. og Frederik 7.
Fotografisamlingen
Håndbiblioteket rummer en omfattende, stadigt voksende fotografisamling. Her findes fotografier fra fotografiets barndom i 1840erne til i dag. Store dele af den udgøres af tidligere kongers og dronningers private fotografier. Adgangen er begrænset og kræver som udgangspunkt særskilt tilladelse til brug.
Samlingens ældre fotografier stilles frit til rådighed via den søgbare database ”Den Kongelige Fotografisamling”, som kan tilgås via Håndbibliotekets hjemmeside.
Håndbibliotekets nuværende ejer, Dronningen, har siden tronbestigelsen i 1972 tillagt den udadvendte funktion stor vægt. Allerede i årene 1978-1985 var der en permanent udstilling fra samlingerne på Christiansborg Slot. Denne udstilling er midlertidigt nedlagt, men Håndbibliotekets to smukke sale på Christiansborg Slot indgår i de omvisninger, der foregår i De Kongelige Repræsentationslokaler.
Efter Håndbibliotekets flytning til Christian VIII's Palæ er en del af biblioteket nu også tilgængelig i forbindelse med Amalienborgmuseets rundvisninger på førstesalen i dette palæ.
Det gotiske bibliotek
Dette biblioteksrum er sammen med det tilstødende "pompejanske Gemak" de eneste to rum, hvis indretning stammer fra Christian VIII's og hans dronning, Dronning Caroline Amalies tid. Efter Christian 8.'s død (1848) fik Enkedronning Caroline Amalie i 1852 indrettet et bibliotek i nygotisk stil i sin tidligere dagligstue på palæets 1. sal. Enkedronningen var personligt engageret i indretningen, hvis arkitekt, snedkermester og billedskærer var henholdsvis Chr. V. Nielsen, P.L. Wolff og H.V. Brinkopff. Få år efter den første slesvigske krig var stilen med sit tyske præg ikke vellidt i datidens København, men enkedronningen var glad for biblioteket og testamenterede hele møblementet inklusiv bøger til staten med det forbehold, at begge dele skulle forblive samlet.
Dette er blevet respekteret ubrudt til i dag. Som nu restaureret fremstår biblioteket næsten uforandret med møbler, gardiner og farvevalg som ved Dronning Caroline Amalies død i 1881.
I vintersæsonen anvendtes biblioteket blandt andet på tirsdag aftener, hvor en lille kreds samledes omkring temaskinen til foredrag og oplæsning med deltagelse af nogle af tidens teologer, historikere og digtere, som for eksempel Bjørnstjerne Bjørnson og H.C. Andersen. Sidstnævnte læste den 26. marts 1861 op af sine nye eventyr muligvis fra et i bogsamlingen bevaret og dediceret eksemplar. Præster med tilknytning til grundtvigianismen, som Dronning Caroline Amalie var optaget af, var også blandt foredragsholderne.
Bogsamlingen på cirka 1.300 titler eller cirka 2.400 bind er intakt og opstillet bog for bog i overensstemmelse med den samtidige katalog. Den omfatter et repræsentativt udvalg af guldalderens danske skønlitterære og religiøse litteratur og giver med sin sluttede karakter et fint billede af sin tids litterære og religiøse kultur og af sin ejers åndelige horisont - som også markeret af de opstillede gibsbuster (i kopier fra tiden) af tidens "høje Aander", Oehlenschläger, Ingemann, Grundtvig, biskop J.P. Mynster og A.S. Ørsted. Bogsamlingen omfatter også udenlandsk litteratur og sjældenheder som for eksempel en samling af Giovanni Piranesis kobberstik af motiver fra Rom, Vedute di Roma (1700-tallets sidste halvdel) i særindbinding til Dronning Caroline Amalie som prinsesse. Desuden en del småtryk og originale, delvis utrykte, digte fra blandt andet H.C. Andersen.
Som Dronning Caroline Amalies bibliotek står, er det - sammen med Christian 10.'s arbejdsværelse på etagen nedenunder - det mest fuldendte eksempel på den art af private enkeltsamlinger, som Håndbiblioteket er sammensat af.
Oplysninger om Amalienborgmuseets rundvisninger på førstesalen i Christian VIII's Palæ fås hos Kongernes Samling.
Håndbibliotekets onlinekatalog omfatter over 95% af bestanden af bøger og tidsskrifter. Håndskrifter, kort, tegninger, musik, fotografier og film er kun for en mindre dels vedkommende registreret online. Efter at Håndbiblioteket er blevet en del af Kongernes Samling, synes det naturligt, at også museumsfagbiblioteket på Rosenborg kan søges via onlinekatalogen.
Håndbiblioteket er åbent for forespørgsler i forbindelse med forskning, dokumentation eller lignende formål. Det kan ske enten telefonisk eller skriftligt på nedenstående telefonnummer eller e-mailadresse.
Adgang til materiale forudsætter som hovedregel, at dette ikke findes eller ikke er tilgængeligt eller ikke bevaret i brugbar form i offentlige samlinger andre steder i Danmark.
Materiale stilles til rådighed på Håndbibliotekets Studiesal i Christian VIII's Palæ. Hvor særlige forhold gør sig gældende, kan det efter aftale stilles til rådighed på andre biblioteker, for eksempel Det Kongelige Biblioteks læsesal.
Materiale kan ikke hjemlånes eller reserveres.
Ret til publicering, reproduktion eller anden brug af materiale kræver forudgående skriftlig tilladelse i hvert enkelt tilfælde.
Anmodning om adgang til materiale kan ske telefonisk på tlf.: +45 33 18 60 67 eller ved skriftlig henvendelse, eventuelt på følgende e-mail: haandbiblioteket@kosa.dk.
_
Indholdet på denne side er udarbejdet i samarbejde med H.M. Kongens Håndbibliotek, Kongernes Samling.