Stald-Etatens heste er udelukkende hvide Kladruberheste. I ældre tider var hvidfødte heste meget sjældne og efterspurgte som paradeheste og til at trække de europæiske kongers og fyrsters kareter. Indavl betød imidlertid, at den Kongelige Stald-Etats bestand af hvide heste var uddød i begyndelsen af 1900-tallet, og man måtte låne sig frem til en hvid hest, da Christian 10. skulle ride over Kongeågrænsen ved Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920.
På opfordring fra Prins Henrik besluttede man i 1994, at der igen skulle være hvide heste ved Den Kongelige Stald-Etat. Valget af heste faldt på skimler af racen Kladruber, som siden midten af 1500-tallet har været avlet til primært kørsel med vogn eller karet. Hesten stammer fra Tjekkiet og er nært beslægtet med Lipizzanerhesten, som blandt andet kendes fra Den Spanske Rideskole i Wien.
Den Kongelige Stald-Etat er stadig et arbejdende hus med en Staldmester, Livkusk, Kusk, fire Biløbere og en medhjælper. Tidligere løb Biløberne bogstavelig talt ved siden af de forspændte heste som en ekstra sikkerhed og for at understrege, at betydningsfulde passagerer kom kørende. I dag står Biløberen bag på kareten som vogntjenere eller sidder på hestene som forrider. Livkusken fungerer som kusk på kareten, der kører med H.M. Kongen, mens kusken kører med den øvrige del af den kongelige familie.
Stald-Etatens medarbejderstab passer hestene hver dag. Fem til seks dage om ugen trænes hestene under rytter eller for vogn, hvor de også får en time på fold. Nogle af træningsturene gennemføres gennem Københavns gader for at træne hestene i at færdes i trafikken.
Den Kongelige Stald-Etat gennemgik i 2007–2009 en gennemgribende renovering og modernisering. Staldområdet fremstår i dag som tidssvarende og opfylder kravene til loven om dyrevelfærd.