Christian 5.s krone fra 1670-1671 er Danmarks officielle kongekrone. Kronen som symbol på magt og værdighed har rødder tilbage i romerske sejrskranse, kaldet ”corona”. I Danmark er den ældste eksisterende krone Christian 4.s krone fra 1596. De danske kongers og dronningers kroner udstilles sammen med kronregalierne i skatkammeret på Rosenborg Slot.

Danmarks kongekrone er Christian 5.s krone, som blev fremstillet til Danmarks anden enevældige konge, Christian 5. i 1670-1671. Kronen er blevet båret af de enevældige konger fra Christian 5. til Christian 8. under salvingerne, og anvendes stadig, da den lægges på monarkens kiste under ”castrum doloris”. Kronen indgår i grafisk udformning i det danske kongevåben og rigsvåben. 

I de kongelige samlinger finder man utallige genstande, der fortæller historien om regenten som statsoverhoved, privatperson, ægtefælle og forælder.

Symbolerne på kongens magt og værdighed var de såkaldte regalier - kronen, scepteret og rigsæblet - som kongen bar som magtsymboler ved kronings- og salvingsceremonierne. Det kugle- eller globeformede rigsæble er et gammelt magtsymbol. Det danske rigsæble er en blankpoleret guldkugle omsluttet af et diamantbesat blå-emaljeret guldbånd, som blev fremstillet i Hamburg til Frederik 3.s kroning i 1648. Med til regalierne hører også scepteret, som ligeledes blev udført til Frederik 3.s kroning i 1648 af en ukendt københavnsk guldsmed. Scepteret er lavet af guld med emalje og taffelslebne diamanter. Fra Frederik 3.s kroning stammer også den lille krukke til salven, salvebuddiken, som er udført i guld med emalje og taffelstene. Ligesom kronen, rigsæblet og scepteret anvendte man buddiken ved enevældens salvinger frem til 1840. I dag er de historiske genstande opbevaret og udstillet i skatkammeret under Rosenborg Slot.

Ved dåbshandlinger i Kongehuset anvendes den kongelige døbefont og det tilhørende dåbssæt med fad, kande og lysestager. De kostbare klenodier har været i brug ved dåben af samtlige kongelige børn siden den senere Frederik 4.s dåb i 1671 og senest ved dåben af Kongeparrets tvillinger i 2011. 

Døbefonten er udført i Tyskland omkring 1660 og er fremstillet i delvist forgyldt sølv. I fontens bund ses motivet med Johannes Døberen, som døber Jesus og ovenover Gudfader og Helligåndsduen.

Dåbssættet består af et dåbsfad af guld samt kande og lysestager udført af Hinrich Lambrecht i Hamburg omkring 1650. Motivet på dåbssættet er de fire årstider, og er således ikke religiøst, hvilket tyder på, at sættet tidligere har haft en anden funktion, måske som vaskefad i et toilet-garniture.

Kongehusets dåbskjole har været anvendt siden 1870. Den blev oprindeligt syet til den senere Christian 10.s dåb af brysselerkniplinger, som hans mor Dronning Lovisa havde købt i Belgien. Adskillige kongebørn har siden båret dåbskjolen og den tilhørende dåbshue.