- Kongehuset
- Officielle programpunkter
-
Den kongelige familie
- Den kongelige familie
- H.M. Kongen
- H.M. Dronningen
- H.K.H. Kronprinsen
- H.K.H. Prinsesse Isabella
- H.K.H. Prins Vincent
- H.K.H. Prinsesse Josephine
- H.M. Dronning Margrethe
- H.K.H. Prins Joachim
- H.K.H. Prinsesse Marie
- H.E. Greve Nikolai
- H.E. Greve Felix
- H.E. Greve Henrik
- H.E. Komtesse Athena
- H.K.H. Prinsesse Benedikte
- Monarkiet i Danmark
- Kongelige samlinger
- Slotte og Kongeskibet
- Om Kongehuset
Kongehuset har en århundreder lang tradition for at interessere sig for og støtte fremstillingen af kunsthåndværk af håndværksmæssig og kunstnerisk høj værdi.
Del
Det store toiletsæt i 20 kg guld blev givet i gave fra Christian 6. til hustruen, Dronning Sophie Magdalene, ved hendes 30-års fødselsdag i 1730.
Sættet, der er fremstillet af den danske guldsmed Frederik Fabritius, består af 45 enkeltdele. Dåser og flasker til pudder, pomader og parfumer, forskellige børster, lysestager, spejl, syskrin, handske- og nålebakker, te-dåser og morgenmadsservice til én. Sættet var beregnet til den daglige skønhedspleje, der var en del af det faste påklædningsritual, men var også et vigtigt statussymbol. De kongeliges såkaldte paradesoveværelser var i datiden ikke et privat rum, men snarere et modtagelsesværelse, hvor toiletsættet i guld, symmetrisk opstillet på dronningens toiletbord, uden tvivl har imponeret gæsterne i rummet.
Sættet er gået i arv fra dronning til dronning, og helt mirakuløst har det overlevet til i dag. I 1773 slap det for at rejse ud af Danmark med Dronning Caroline Mathilde, der efter affæren med Struensee blev sendt i eksil i Tyskland, i 1794 undgik sættet Christiansborgs ødelæggende slotsbrand, da det var opmagasineret på Rosenborg Slot, og i 1813 var det nær ved at blive omsmeltet i forbindelse med statsbankerotten, men blev reddet i sidste øjeblik af en privat indsamlingskomité.
’Guldtoilettet’ tilhører Det Danske Kongehus’ Løsørefideikommis.