I både Elefantordenens og Dannebrogordenens statutter fra 1693 er det fastsat, at riddere af de to ordener skal indlevere en tegning af deres våben til opmaling på et skjold, som ophænges i Ridderkapellet og til indmaling i ordenernes våbenbøger. Ved Dannebrogordenens udvidelse i 1808 overførtes forpligtelsen til dem, der udnævnes til Storkors af Dannebrogordenen.

I statutterne af 1. december 1693 for både Elefantordenen og Dannebrogordenen pålægges det ridderne, at de skal aflevere en farvelagt tegning af deres våbenskjold og ”symbolum” (valgsprog) til indmaling i ordenernes våbenbøger og til opmaling på et skjold, der hænges op i Ridderkapellet i Frederiksborg Slotskirke. Begge traditioner lever endnu. Danmark er sammen med Storbritannien og Sverige de eneste lande, der har en levende ordensheraldisk tradition, hvor riddernes våbenskjolde hænges op i dertil indrettede kapeller.

Ridderkapellet i Frederiksborg Slotskirke blev indrettet i 1694 under Christian 5., og allerede i Elefantordenens tidligere statutter fra 1679 krævedes det, at ridderne sendte deres våbener ind til ordenssekretæren.

I 1690 er Elefantordenens første våbenbog anlagt, og Dannebrogordenens formentlig nogle år tidligere. En våbenmaler, der er ansvarlig for malingen af våbenerne i våbenbøgerne og på skjoldene, har siden da været tilknyttet de kongelige ridderordener.

Siden 1808, hvor Dannebrogordenen blev udvidet, er det våbener for Storkors af Dannebrogordenen, der males i våbenbøgerne og hænges op i Ridderkapellet, og siden 1961 sker det kun, med ganske få undtagelser, for danske modtagere af Storkorset.

Elefantordenens våbenbog blev anlagt i 1690 og omfatter nu fire bind, hvoraf de tre bind er tilgængelige online. Bindene omfatter cirka 800 riddere af Elefantordenen.

Dannebrogordenens våbenbog blev anlagt i midten af 1680'erne og omfatter nu 11 bind, hvoraf 10 bind er tilgængelige online. Bindene omfatter over 3000 riddere og siden 1808 Storkors af Dannebrogordenen. Fra 1961 er det med ganske få undtagelser udelukkende danske modtagere af Storkorset, der får sit våben hængt op i Ridderkapellet og malet i våbenbogen.

De to aktuelle våbenbøger, der er i aktiv brug, er indtil videre ikke tilgængelige online.

Bagerst i hvert bind er der et navneregister. For at finde en bestemt persons våbenskjold skal man vide hvornår vedkommende er blevet Elefantridder eller Storkors af Dannebrogordenen (indtil 1808 ridder af Dannebrogordenen).

Langt størstedelen af ridderne er repræsenteret med et våben. Der er dog tilfælde, hvor riddere ikke har indleveret et våben, og der er således ikke er malet et våben for dem i våbenbøgerne.

Våbenbøgerne er bevaret som en komplet serie, og har således undgået flammerne ved Christiansborgs brande. Flere af de ældste skjolde i Ridderkapellet i Frederiksborg Slotskirke, især for de ældste riddere af Elefantordenen, gik til grunde ved Frederiksborgs brand i 1859, men våbentegningerne er altså bevaret i våbenbøgerne.

Til serien af våbenbøger er der to yderligere protokoller, Vincents Lerches protokol og Herman von Hams kopibog. Vincents Lerche blev udnævnt til ordenssekretær i 1690, og anlagde da en protokol, der indtil 1808 blev videreført af hans efterfølgere. Herman von Hams kopibog indeholder en lang række våbentegninger, der er kopier af våbenbøgernes tegninger, udførte af kongelig våbenmaler Herman von Ham og dennes efterfølger indtil 1725.

Det er tilladt at downloade de enkelte billeder til private studieformål. Vil man anvende et billede fra våbenbøgerne til andre formål, kan man søge om tilladelse til dette ved at skrive til Ordenskapitlet via e-mail: ordenskapitlet@kongehuset.dk.