Kongehusets smykkesamling omfatter arvede, forærede, indkøbte og lånte smykker, der bedst er kendt fra de store gallaarrangementer som nytårstaflet, statsbesøg og runde fødselsdags- og jubilæumsfester. Her bæres de historiske smykker som del af den traditionelle pragtudfoldelse, men er samtidigt et håndgribeligt billede på det danske kongehus’ familiære og diplomatiske relationer gennem århundreder til landene omkring os. 

Smykkerne, der anvendes af den kongelige families kvindelige medlemmer, er dels private smykker, dels smykker ejet af Det Danske Kongehus’ Løsørefideikommis og endelig kronjuvelerne, der siden 1700-tallet er blevet stillet til rådighed for den siddende dronning.

En gruppe af markante smykker, der bæres af H.M. Dronningen, er smykkerne fra Det Danske Kongehus’ Løsørefideikommis. Det Kongelige Løsørefideikommis blev stiftet af Frederik 8. og Dronning Lovisa i 1910. Formålet var at samle og sikre guld-, sølv- og andre værdigenstande, ”der ønskes bevarede i Vor Familie og derfor udelte skal overgaa fra Konge til Konge af vort Hus”. 

Genstandene i et fideikommis nedarves i slægten. De ejes ikke af den enkelte person, og et salg eller pantsætning af arvegodset er derfor ikke muligt. I Det Danske Kongehus’ Løsørefideikommis betyder det, at vigtige samlinger - ikke mindst medstifter Dronning Lovisas store arv fra hendes hollandske, tyske, franske og svenske forfædre - har kunnet holdes samlet i Kongehuset.

Løsørefideikommisets smykker bruges af den siddende dronning og kan medbringes til udlandet for at bæres ved begivenheder dér.

De mest imponerende smykker, der bæres af Dronningen, er kronjuvelerne, som primært består af fire store smykkesæt, eller garniturer som de også kaldes: et smaragdsæt, et brillantsæt, et perle-rubinsæt og et rosenstenssæt. Garniturerne består alle af halskæder, ørenringe og brocher. Smaragdsættet består desuden af et diadem. Smykkerne kan skilles ad, så de enkelte dele kan kombineres på forskellige måder. 

Kronjuvelerne tilhører Kronen, det vil sige monarken og dennes dronning, og står dermed til rådighed for den siddende dronning. 

Det er kutyme, at kronjuvelerne forbliver i Danmark, hvilket betyder, at de ikke medbringes ved besøg i udlandet. Dér bæres i stedet Dronningens private smykker eller smykker fra Det Danske Kongehus’ Løsørefideikommis. 

Når kronjuvelerne ikke er i brug, udstilles de i skatkammeret i den sikrede kælder under Rosenborg Slot. De danske kronjuveler er dermed de eneste i verden, der både udstilles som museumsgenstande og bruges af landets dronning.

Kronjuvelernes historie går tilbage til Christian 6.'s dronning, Dronning Sophie Magdalene, som i sit testamente fra 1746 bestemte, at hendes smykker ikke skulle overgå til én bestemt person, men altid være til rådighed for landets siddende dronning med den begrundelse, at "der i dette Kongehus er så få juveler og slet ingen kronjuveler". De fleste af Dronning Sophie Magdalenes oprindelige smykker er blevet lavet om af efterfølgende dronninger i takt med, at smykkemoden har ændret sig.

I dag har de fire kronjuvel-sæt dén udformning, som Christian 8.'s dronning, Dronning Caroline Amalie, gav dem mellem 1840 og 1842. Med genbrug af Dronning Sophie Magdalenes oprindelige juveler, suppleret med ekstra ædelstene, fik hun fremstillet fire garniturer efter Napoleontidens fremherskende mode af guldsmed C.M. Weishaupt & Söhne i Hessen.

Foruden de fire store garniturer består kronjuvelerne af senere dronningers tilføjelser til samlingen. Blandt andet Frederik 7.'s hustru til venstre hånd, Grevinde Danners smykkesæt i guld med ametyster, citriner, perler og diamanter fra 1860, og Frederik 8.'s dronning, Dronning Lovisas perle ’bayadère’; en meget lang perlekæde med perlekvaster samt hendes tre perlearmbånd med brillant- og smaragdsmykkede låse.