Diamantrammen er en del af smykkerne i Det Danske Kongehus’ Løsørefideikommis.
Ved galla bærer H.M. Dronningen en oval ramme med H.M. Kongens portræt i Dannebrogordenens rød-hvide silkesløjfe i en brochenål. Rammen i hvidguld er hele vejen rundt besat med en krans af i alt 18 meget store ’old cut’ diamanter og har på toppen en dansk kongekrone i diamanter.
Løsørefideikommisets diamantramme tilhørte oprindeligt Kejserinde Amélie af Brasilien, der bar den med et portræt af ægtemanden, Kejser Pedro 1. af Brasilien. Amélie blev gift med kejseren i 1829 og døde i 1873, hvorefter hendes storesøster, Dronning Josefina af Sverige, arvede rammen. Josefina lod den brasilianske diamantramme gå videre i arv til barnebarnet, Kronprinsesse Lovisa af Danmark, gift med daværende Kronprins Frederik (8.). Siden fik rammen tilføjet en dansk diamantkrone i toppen og blev efter Dronning Lovisa båret af Dronning Alexandrine, siden Dronning Ingrid, men for alle dronningernes vedkommende kun frem til ægtefællens død, hvorefter den gik videre til svigerdatteren.
Da H.M. Dronning Margrethe brugte rammen, bar hun den med et portræt af sin far, Frederik 9., mens Dronningen nu bærer den med et portræt af sin ægtefælle, Frederik 10. Det nye portræt af Kongen er malet i forbindelse med tronskiftet i 2024 af den britiske kunstner Tom Mulliner, der mestrer den vanskelige kunst at male de ganske små miniatureportrætter.
Ved at bære diamantrammen med regentens portræt følger Dronningen en gammel tradition. Portrætsmykker i sten og metaller kendes fra antikken og renæssancen, men da man omkring 1600 udviklede det malede miniatureportræt, udført med mårhårspensler på tyndt elfenben eller pergament, blev dragtsmykket med et malet portræt i vedhæng eller på en nål meget udbredt. I løbet af 1600-tallet udviklede smykket sig til en slags ordensdekoration med ramme og krone besat med ædelsten og perler og båret i en kæde - senere i en gallasløjfe.
Dragtsmykket, båret på brystet med monarkens portræt, blev i løbet af 1700-tallet forbeholdt en stadigt snævrere kreds, og den første danske dronning, der fik æren af at bære kongens brystportræt, var Frederik 4.’s anden hustru, Anna Sophie, født Reventlow. Siden da blev det almindeligt, at dronningerne, når de lod sig portrættere i galla på malerier og siden på fotografier, bar kongens portræt i en kronet diamantramme; en århundrede gammel tradition, som Dronningen nu fortsætter.
