Kejserinde Josephines armbånd er en del af smykkerne i Det Danske Kongehus’ Løsørefideikommis.
De to armbånd med kulørte ædelsten og diamantrosetter har tilhørt Kejserinde Josephine, der var gift med Kejser Napoleon. Parret fik ingen børn sammen, men da Napoleon i 1806 adopterede hustruens to børn fra første ægteskab, Eugène og Hortense, forærede han armbåndsparret som en erindringsgave til Josephine.
Armbåndene er såkaldte akrostikonarmbånd efter det græske ’akro’ for ’yderst’ og ’stikhos’ for ’linjer’. Det er et begreb i digtekunsten, hvor alle verslinjer i et digt begynder med et bogstav, der – læst lodret – danner et nyt ord eller navn. I Josephines armbånd kan forbogstaverne i de anvendte smykkestenes franske betegnelser læses som hendes to børns navne. EUGÈNE ’staves’ i det ene armbånd med Emaraude (smaragd), Uniaxe (unaktie), Grenat (granat), Emaraude, Nicolo (niccolo), Emaraude. HORTENSE staves i det andet armbånd med en Hessonite (hessonit), Opale (opal), Rubis (rubin), Turquoise (turkis), Emeraude, Nicolo (niccolo), Saphir (safir), Emeraude.
De to armbånd blev fremstillet af guldsmeden François-Regnault Nitot, som nu er juvelérfirmaet Chaumet på Place Vendôme Paris. Firmaet var etableret i 1780 og havde Dronning Marie Antoinette blandt de prominente kunder.
Kejserinde Josephine blev skilt fra Kejser Napoleon, men de to armbånd arvedes af armbåndets ene hovedperson, sønnen Eugène. Efter hans død gik de videre til hans næstældste datter Amélie, der var gift med Kejser Dom Pedro 1. af Brasilien. Kejserparret døde uden overlevende børn, så ved Kejserinde Amélies død i 1873 gik armbåndene, sammen med blandt andet den brasilianske diamantramme, til Amélies storesøster, Enkedronning Josefina af Sverige. Fra hende gik de til barnebarnet, svenskfødte Kronprinsesse Lovisa af Danmark, som var gift med den danske Kronprins Frederik (8.). Siden parret stiftede Det Danske Kongehus’ Løsørefideikommis i 1910 har armbåndene tilhørt dette.
