3. maj 2012 | Galleri
Kronprinsessen lancerer som protektor Maternity Worldwides kampagne "Red en mors liv på Mo
Del
Kronprinsessen lancerer som protektor Maternity Worldwides kampagne "Red en mors liv på Mors Dag"
I sin egenskab af protektor lancerede H.K.H. Kronprinsessen den 2. maj 2012 Maternity Worldwides kampagne ”Red en mors liv på Mors Dag” i Fritz Hansens Showroom i København. Kronprinsessen har siden 2010 været protektor for den danske udviklingsbistandsorganisation, der nu i seks år har arbejdet for at redde kvinder og børns liv i forbindelse med graviditet og fødsel i Etiopien. Årets Mors Dag-gave er et mobiltelefoncover til iPhone 4/4 S, designet af manden bag Hummel og Company Karma, Christian Stadil. Hele overskuddet går til Maternity Worldwides projekter. På billedet ses Kronprinsessen sammen med Christian Stadil.
Foto: Keld Navntoft, Scanpix
Kronprinsessen lancerer som protektor Maternity Worldwides kampagne "Red en mors liv på Mors Dag"
Det er nu sjette år i træk, at Maternity Worldwide lancerer kampagnen ”Red en mors liv på Mors Dag”, hvor danskere landet over har mulighed for at støtte Maternity Worldwides arbejde. I år er fokus rettet mod organisationens kommende 4-årige projekt, "Wired Mothers in Ethiopia”. Projektet udnytter telerevolutionen på det afrikanske kontinent til at anvende helt nye og innovative muligheder for at nå de fattigste kvinder og de fjerneste distrikter via mobiltelefoner. Projektets overordnede formål er i tråd med Maternity Worldwides vision om, at det ikke må koste liv at give liv.
Foto: Keld Navntoft, Scanpix
Kronprinsessen lancerer som protektor Maternity Worldwides kampagne "Red en mors liv på Mors Dag"
"Netop ved at bruge mobiltelefoner og ny teknologi kan gravide og fødende kvinder, som bor langt fra et hospital, alligevel få adgang til kvalificeret hjælp og rådgivning. Ligesom jordemødre og sundhedspersonale i de mindre landsbyer kan modtage undervisning og yde bedre hjælp til udsatte kvinder. Både i den løbende rådgivning og under akutte fødselskomplikationer. Jeg håber og tror, at Maternity Worldwides arbejde fremover kan være med til at redde gravide og fødende kvinders liv i hele den tredje verden. Forhåbentlig kan den nye viden, vi får med Wired Mothers, bidrage til at nå FNs mål om at sænke mødredødeligheden," sagde Kronprinsessen i sin tale.
Foto: Keld Navntoft, Scanpix