KONGESKIBET DANNEBROG FYLDER 80 ÅR

Agterspejlet på Kongeskibet Dannebrog.
Agterspejlet på Kongeskibet Dannebrog Foto: Polfoto

I anledning af 80-års-dagen for kommandohejsningen på Kongeskibet Dannebrog afholder Regentparret i morgen lørdag den 26. maj frokost på Dannebrog med deltagelse af Kronprinsparret.

Kongeskibet Dannebrog blev bygget på Orlogsværftet i København som afløser for det forrige kongeskib, hjuldamperen Dannebrog og blev søsat i 1931, hvor daværende Dronning Alexandrine gav det sit navn. Kommandohejsningen fandt dog først sted den 26. maj 1932. Dannebrog har på de 80 år tilbagelagt mere end 400.000 sømil og besøgt hovedparten af havnene i Danmark, Grønland og på Færøerne samt havne i Middelhavet, Caribien og på USAs østkyst.

Dannebrog tjener i dag som privat og officiel residens for Regentparret samt medlemmer af den kongelige familie, når de er på sommertogt eller på officielt besøg i udlandet.    

YDERLIGERE OPLYSNINGER

Læs mere om Kongeskibet Dannebrog.