Det kongelige våben har undergået flere forandringer i tidens løb og indeholder elementer, som stammer helt tilbage fra 1100-tallet.

I dag anvendes det kongelige våben blandt andet i de segl, der præges i kongelige udnævnelser og originale love samt i H.M. Dronningens flag.

Det kongelige våben er igennem årene blevet ændret flere gange, og i forhold til tidligere versioner er antallet af felter i det nuværende våben reduceret, fordi Dronningen ikke viderefører hertugtitler og middelalderlige kongetitler, som forgængere anvendte i officielle sammenhænge. Den 5. juli 1972 blev våbenet, som det ser ud i dag, fastsat ved kongelig resolution.

Skjoldet er firdelt af Dannebrogskorset, hvoraf 1. og 4. felt viser Danmarks våben med de tre kronede løver omgivet af ni hjerter, som stammer fra slutningen af 1100-tallet. I 2. felt ses Sønderjyllands to løver, mens det 3. felt er inddelt i yderligere tre små felter. Her ses tre kroner, som egentlig er Sveriges våben, men som i det kongelige våben står for foreningen af de tre nordiske kongeriger. Samtidig ses vædderen, som er Færøernes våben og stammer fra 1300-tallet. Endelig ses den siddende bjørn, som blev Grønlands våbenmærke i 1660’erne. Uden om skjoldet optræder blandt andet Elefantordenens og Dannebrogordenens kæder, to vildmænd, som holder skjoldet, og øverst kongekronen.

YDERLIGERE OPLYSNINGER

Læs mere om det kongelige våben.