Taffelsalen er palæets lille spisesal og ligger ligesom Riddersalen i palæets fornemme, repræsentative etage, den såkaldte beletage eller første sal. Taffelsalen er et af Europas tidligste rum i nyklassicistisk stil og blev indrettet tilbage i 1757.

Den daværende ejer af palæet, greve Adam Moltke, bad den franske arkitekt Nicolas-Henri Jardin om at udsmykke spisesalen efter den allernyeste indretningsmode, som var inspireret af antikkens arkitektur med symmetrisk opbyggede dekorationer i form af vægsøjler, vægpaneler og naturalistiske blomsterranker i stukloftet.

Taffelsalen går på tværs af palæet, og i hver ende af rummet blev der bygget en bred buffet eller skænk med skabe til porcelæn. Buffeterne, som stadig er bevaret, er begge udstyret med en vask, formet som en kæmpe og meget naturtro muslingeskal i marmor. Over muslingeskallen troner en stor forgyldt beholder, hvorfra tjenerne eller livristerne kunne tappe vand for at skylle gæsternes vinglas mellem de forskellige serveringer af vin.

Kigger man videre rundt i Taffelsalen, opdager man endnu flere af Jardins smukke udsmykninger. På væggene er de lodrette paneler udstyret med udskårne og forgyldte såkaldte trofæer, som afspejler rummets funktion som spisesal: hoveder af råvildt, ræv, hare og vildsvin, flettede kurve bugnende af vindruer, korn-neg i bundter, døde fugle, fisk og skaldyr, vævet sammen med våben, jagthorn og fangstnet, vinglas og musikinstrumenter. I stukloftet er der ovaler med småbørn, kaldet putti, som bærer genstande, der symboliserer de fire årstider; blomster for foråret, korn-neg for sommeren, druer for vinteren og et varmende bål som billede på vinteren.

Mellem ovalerne er der placeret en række forgyldte motiver, som for den moderne iagttager kan være vanskelige at forstå, bl.a. et tårn, en stak bøger og en pelikan, som hakker sig i brystet. Men 1700-tallets kultiverede og belæste gæster i palæet forstod at afkode motivernes symbolik; tårnet stod således for ”standhaftighed”, bøgerne for ”visdom” og pelikanen for ”medfølelse”. Taffelsalens symbol-ladede udsmykning kunne derfor aflæses som en smigrende beskrivelse af værten, Adam Moltkes gode egenskaber, som en standhaftig, klog og medfølende vært.

En særlig detalje ved Taffelsalen er malerierne over de seks døre, de såkaldte dørstykker med motiver af jagtvildt og fugle. Især dørstykket over den ene midterdør er interessant, fordi billedets papegøjer og abe er malet på glas, som kan åbnes. Bagved ligger palæets personale-trappe, den såkaldte geheimetrappe (hemmelige trappe), hvor palæets tjener kunne – og stadig kan – bevæge sig op ned med mad og service fra køkkenet i kælderen til Taffelsalen. Trappen er forsynet med en smal repos udfor glasmaleriet, og det fortælles, at man før i tiden under middagen, eller taflet, kunne høre musik fra et orkester, som gennem den bemalede glas-låge spillede musik for palæets gæster.

Program for middagen Det officielle program for besøget

Programmet