Markering af en kongelig fødsel
En kongelig fødsel har historisk set været omgivet af traditioner og officiel markering. I dag markeres en kongelig fødsel ved, at der affyres kanonsalut samt flages fra officielle bygninger m.v.

Salut
Når barnet er født, saluteres der fra henholdsvis Batteriet Sixtus på Holmen i København og fra Kronborg Slot i Helsingør. De fire kanoner, der benyttes på Batteriet Sixtus, er fra 1944. De betjenes af Søværnets personel. De 17 kanoner, der benyttes på Kronborg Slot, er fra 1766 – 1769. De betjenes af artillerister fra Hæren. Begge steder skydes der med sortkrudt.

Der afgives 21 skud. Fødes barnet inden kl. 12.00, afgives salut samme dag kl. 12.00. Fødes barnet efter kl. 12.00, afgives de 21 skud den efterfølgende dag kl. 12.00.

Historisk set har afgivelsen af kanonsalut været et signal om en stor begivenhed. Helt tilbage fra Vikingetiden har man anvendt særlige signaler i form af bål på bavnehøje for at oplyse om vigtige begivenheder.

Flagning
Ved mærkedage i Kongehuset flager det officielle Danmark. Dette er også tilfældet i forbindelse med en kongelig fødsel. Fødes barnet inden kl. 12.00, flages der samme dag fra kl. 12.00. Fødes barnet efter kl. 12.00, flages der fra officielle bygninger, færger m.v. den efterfølgende dag.

Den Kongelige Livgarde
Ved Kongehusets mærkedage er der tradition for, at Den Kongelige Livgardes vagtstyrke ved de kongelige slotte og palæer anlægger såkaldt ”blå vagtgalla”. Dette vil ske fra det tidspunkt, hvor fødslen bekendtgøres og indtil midnat. Hvis fødslen sker efter midnat, vil blå vagtgalla blive anlagt fra næste morgen kl. 06.00 til kl. 24.00.

Den blå vagtgalla adskiller sig fra den almindelige vagtpåklædning, som kaldes ”blå vagtmæssig”, ved at der til blå vagtgalla anlægges en fangsnor, som er fastgjort i bjørneskindshuen og går rundt om halsen. For menige og befalingsmænd er fangsnoren en hvid bomuldssnor, mens den for officerernes vedkommende er i guldtrækkeri. Fangsnorens oprindelige funktion var at sikre, at garderen ikke tabte sin bjørneskindshue i kamp.

Ved dåbshandlinger i Kongehuset anvendes den kongelige døbefont og det tilhørende dåbssæt med fad, kande og lysestager. De kostbare klenodier har været i brug ved dåben af samtlige kongelige børn siden den senere Frederik 4.s dåb i 1671 og senest ved dåben af Kronprinsparrets tvillinger i 2011.

Døbefonten
Døbefonten er udført i Tyskland omkring 1660 og er fremstillet i delvist forgyldt sølv. I fontens bund ses motivet med Johannes Døberen, som døber Jesus og ovenover Gudfader og Helligåndsduen.

Dåbssættet
Dåbssættet består af et dåbsfad af guld samt kande og lysestager udført af Hinrich Lambrecht i Hamburg omkring 1650. Motivet på dåbssættet er De fire Årstider og således ikke religiøst, hvilket tyder på, at sættet tidligere har haft en anden funktion, måske som vaskefad i et toilet-garniture.

Da enevælden i 1660 blev indført af Frederik 3. blev monarkiet arveligt; kongen blev ikke længere valgt, men arvede tronen direkte efter sin fader. For at markere at man var arveberretigede til den danske trone, når man blev døbt i den kongelige døbefont, besluttede man at indgravere faderens og barnets navn samt dato for dåben, som fandt sted samme dag som fødslen. På dåbsfadets underside ser man i dag indgraveringer for 22 dåbshandlinger fra 1671 - 1749. En ekstra guldplade på fadet omtaler syv efterfølgende dåbshandlinger i perioden 1750 - 95. Herefter ophørte traditionen på grund af manglende plads.

På dåbsdagen flyttes den kongelige døbefont og dåbssættet fra Rosenborg Slot, hvor det opbevares, til den kirke, hvor dåben skal finde sted. Kongelige dåbshandlinger er ikke knyttet til en bestemt kirke. Prins Nikolai er således døbt i Fredensborg Slotskirke, Prins Felix, Prins Henrik og Prinsesse Athena i Møgeltønder kirke, mens Prins Christian blev døbt i Christiansborg Slotskirke, Prinsesse Isabella i Fredensborg Slotskirke og Prins Vincent og Prinsesse Josephine i Holmens Kirke.

Dåbskjole
Kongehusets dåbskjole har været anvendt siden 1870. Den blev oprindeligt syet til den senere Christian 10.s dåb af brysselerkniplinger, som hans mor dronning Lovisa havde købt i Belgien. Adskillige kongebørn har siden båret dåbskjolen og den tilhørende dåbshue. Blandt andre Christian 10.s søstre, Prinsesserne Thyra og Dagmar, den senere Frederik 9., Prinsesserne Margrethe, Benedikte og Anne-Marie, Kronprins Frederik og Prins Joachim, Prinserne Christian og Vincent samt Prinsesse Isabella. Ved dåben af Kronprinsparrets tvillinger i 2011 blev Prinsesse Josephine døbt i en dåbskjole fra dronning Ingrids gemmer. Kjolen er fremstillet omkring 1940, men aldrig båret før. Prinserne Nikolai, Felix og Henrik samt Prinsesse Athena blev døbt i en dåbskjole af designeren Henrik Hviid.