Danmark har to kongelige ridderordener, Elefantordenen og Dannebrogordenen. Elefantordenen er den ældste og fornemste og har rødder tilbage i 1400-tallet. Elefantordenens statutter (vedtægter) daterer sig tilbage til 1693 og gælder – med enkelte ændringer gennem årene – fortsat.

Dannebrogordenen blev indstiftet i 1671 og havde oprindeligt kun én grad – betegnet Hvid Ridder. I 1808 blev den dog inddelt i flere grader, og kredsen af dekorerede blev udvidet til også at omfatte borgerligt fødte personer. Med en række mindre senere ændringer udgør bestemmelserne fra 1808 sammen med ordenens statutter fra 1693 fortsat det formelle grundlag for Dannebrogordenens anvendelse og administration. En væsentlig ændring blev dog foretaget i 1951, hvor Frederik 9. bestemte, at ordenen, der hidtil havde været forbeholdt mænd, fremover også skulle kunne tildeles kvinder.

Læs mere om de forskellige ordener nedenfor.

Bæretilladelse til udenlandsk dekoration
Danske statsborgere, der er dekoreret med Dannebrogordenen, eller som beklæder en statstjenestemandsstilling, skal søge om tilladelse til at anlægge og bære en udenlandsk dekoration.

Ansøgningen stiles til H.M. Kongen og indsendes til:
Ordenskapitlet
Det Gule Palæ
Amaliegade 18
Postboks 2143
1256 København K

Levnedsbeskrivelse
Alle danske statsborgere, som dekoreres med en orden eller medalje, opfordres til at indsende levnedsbeskrivelse. Læs mere om Levnedsbeskrivelser.

Tilbagelevering af ordener
Alle danske ordener skal tilbageleveres til Ordenskapitlet ved modtagerens død – dette følger udtrykkeligt af statutterne (vedtægterne) for Elefantordenen og Dannebrogordenen. Ordenen – samt navn og fødselsdato på afdøde og oplysning om, hvortil en kvittering for tilbageleveringen skal sendes, - kan enten sendes (bør være anbefalet post) til Ordenskapitlet eller afleveres personligt i receptionen i Det Gule Palæ, Amaliegade 18, 1256 København K.

Ved tyveri af dekorationen
Hvis en medalje eller orden bortkommer i forbindelse med tyveri eller lignende, kan man mod betaling af erstatningsværdien få udleveret en tilsvarende dekoration ved henvendelse til Ordenskapitlet. Det er dog i tyveritilfælde en forudsætning, at det dokumenteres, at der er indgivet anmeldelse om tyveriet. Oplysning om erstatningsværdien kan fås ved henvendelse til Ordenskapitlet.

Den kongelige Fortjenstmedalje er den ældste eksisterende belønningsmedalje i Danmark. Fortjenstmedaljen blev indstiftet i 1792 og findes i to grader, i guld og i sølv. Fortjenstmedaljen i sølv gives i dag for en fortjenstfuld indsats efter mindst 40 års uafbrudt ansættelse hos samme offentlige ansættelsesmyndighed. Antallet af tildelinger varierer fra år til år, men de senere år er mellem 1000-1600 personer årligt tildelt medaljen, som dermed er den danske dekoration, som tildeles hyppigst.

Den kongelige Belønningsmedalje blev indstiftet i 1865 og findes i fire grader; i guld med eller uden krone og i sølv med eller uden krone. Medaljen tildeles normalt efter 50 års fortjenstfuld ansættelse i samme private virksomhed eller i forbindelse med fratræden efter mindst 40 års ansættelse. Antallet af belønningsmedaljer har de senere år ligget stabilt på mellem 400-600 tildelinger årligt.

Den Kongelige Belønningsmedalje
Den kongelige Belønningsmedalje blev indstiftet af Christian 9. i 1865 og fornys ved hvert tronskifte.

Om medaljen hedder det i statutterne af 1. november 1972 med senere ændringer blandt andet: ”Medaillen er 28 mm i diameter, bærer på adversen Vort brystbillede med omskrift: ”Margaretha II, Regina Daniæ” medens reversen bærer en egekrans uden indskrift. Den præges i forgyldt sølv og i sølv, begge med eller uden den kongelige krone. Medaillen bæres på sædvanlig måde i det almindelige danske medaillebånd, rødt med et hvidt kors, båndet er 24 mm bredt…”.

Der er ikke fastsat præcise bestemmelser for hvem, der kan tildeles medaljen, men der er gennem årene udviklet en praksis for, hvem der kan komme i betragtning til medaljen i dens forskellige grader. 

Medaljen i sølv, sølv med krone og guld (forgyldt sølv) kan således tildeles efter 50 års fortjenstfuld ansættelse i samme private virksomhed eller i forbindelse med fratræden efter mindst 40 års ansættelse. Den pågældendes position i virksomheden er afgørende for, hvilken grad af medaljen, der tildeles.

Det er en forudsætning for tildeling af belønningsmedaljen, at der består et egentligt ansættelsesforhold. Selvstændig erhvervsvirksomhed eller frivilligt arbejde kan således som det klare udgangspunkt ikke danne grundlag for medaljetildeling, ligesom væsentlig indflydelse gennem (med-)ejerskab, ægteskab med en (med-)ejer med videre normalt vil betyde, at man ikke er kandidat til at modtage belønningsmedaljen.

Skriftlig anmodning om tildeling af en medalje skal af arbejdsgiveren sendes til departementschefen i det ministerium, under hvis område den ansattes indsats må siges at høre. Det er departementschefen, der foretager den endelige indstilling til Kongen om medaljetildelingen. En række ministerier har nærmere oplysninger på deres hjemmesider.

Den kongelige Belønningsmedalje skal ikke tilbageleveres ved modtagerens død.

Den Kongelige Fortjenstmedalje
Fortjenstmedaljen findes i to grader, én i guld, som kun gives ved sjældne lejligheder, og én i sølv. Sidstnævnte gives i dag for en fortjenstfuld indsats efter mindst 40 års uafbrudt ansættelse indenfor samme ansættelsesmyndighed i det offentlige (for deltidsansættelse og for en række ansættelsesgrupper gælder særlige regler).

Medaljen bærer på forsiden Dronning Margrethes ansigtsportræt i profil og omskriften ”Margareta II – Regina Daniæ” og på bagsiden ordet ”Fortient” omgivet af en krans af egeløv. I medaljens kant er modtagerens navn indgraveret som udtryk for, at medaljen – i modsætning til ridderkorset – forbliver modtagerens ejendom. Medaljen bæres af mænd i et rødt krydsbånd med et hvidt kors, kvinder bærer medaljen i en tilsvarende sløjfe.

Information om fremgangsmåden ved tildeling af Den kongelige Fortjenstmedalje og Den kongelige Belønningsmedalje
Skriftlig anmodning om tildeling af en medalje skal ske til departementschefen i det ministerium, under hvis område den ansattes indsats må siges at høre. Eksempelvis skal en anmodning om tildeling af en medalje til en sygeplejerske normalt fremsættes over for departementschefen i Sundheds- og Ældreministeriet. Ved privat ansættelse skal anmodningen i langt de fleste tilfælde sendes til departementschefen i Erhvervsministeriet. Det er departementschefen, der foretager den endelige indstilling til Kongen om medaljetildelingen. En række ministerier har nærmere oplysninger om praksis og procedurer på deres hjemmesider.

Den anmodning, som arbejdsgiveren sender til ministeriet, bør som minimum indeholde følgende oplysninger:

• Den ansattes fulde navn og adresse samt personnummer.
• Så vidt muligt dokumentation for ansættelsesforholdets varighed.
• Redegørelse for, at den ansatte har ydet en fortjenstfuld indsats.
• Tidspunktet for arbejdsophør, hvis der ved privat ansættelse anmodes om tildeling af en medalje efter mindre end 50 års ansættelse.
• Tidspunktet for en eventuel jubilæums- eller afskedsreception, hvis en sådan påregnes at blive holdt.

Fortjenstmedaljen og Belønningsmedaljen bliver ved tildelingen den dekoreredes personlige ejendom og skal således – i modsætning til for eksempel ridderkors – ikke tilbageleveres ved den dekoreredes død.