Program for besøg i Estland
H.K.H. Kronprinsessen besøger sammen med Mary Fonden og Red Barnet Fri for Mobberi i Estland den 1.-2. april 2014.
Antimobbeprogrammet er i dag udbredt i mere end hver anden børnehave i Estland, og den 1.-2. april rejser Kronprinsessen til Estland for at opleve arbejdet med Fri for Mobberi i estiske børnehaver og skoler.
Under besøget vil Kronprinsessen blandt andet møde estiske samarbejdspartnere, der vil fortælle om erfaringerne med at etablere og udbrede Fri for Mobberi i Estland og Kronprinsessen får her mulighed for at se programmet i praksis. Kronprinsessen vil desuden sætte fokus på børn og mobning ved at åbne den estiske konference "Free of Bullying".
Under besøget vil Kronprinsessen også åbne Den Danske Konges Have sammen med Tallinns borgmester.
Tirsdag den 1. april
Kl. 14.00
Kronprinsessen besøger den estiske børnehave Suitsupääsupesa lasteaed, der har anvendt Fri for Mobberi-værktøjerne siden 2010.
Kl. 15.00
Kronprinsessen deltager i åbningen af Den Danske Konges Have sammen med Tallinns borgmester. Haven blev i 2013 renoveret med støtte fra Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond samt A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Åbningen er en markering af relationerne mellem Danmark og Estland, som siden generhvervelsen af selvstændigheden i 1991 har kendetegnet det bilaterale forhold.
Kl. 15.30
Kronprinsessen deltager i åbningen af fotoudstillingen "A Modern Royal Household" i middelaldertårnet Kiek in de Kök, som er en del af Tallinn City Museum. Udstillingen viser renoveringen af Frederik VIII's Palæ.
Kronprinsessen deltager i reception på Tallinn Rådhus, hvor Tallinns borgmester Edgar Savisaar er vært.
Kl. 18.30Kronprinsessen mødes med Estlands Præsident Toomas Hendrik Ilves og Præsidentfrue Evelin Ilves i Præsidentparrets officielle residenspalæ.
Onsdag den 2. april
Kl. 10.00
Kronprinsessen deltager i Fri for Mobberi konference arrangeret af den estiske børneombudsmand og Den Estiske Forening for Børnevelfærd og holder åbningstale. På konferencen drøftes brugen af Fri for Mobberi programmet i estiske børnehaver og skoler.
Kronprinsessen deltager i det dansk-estiske seminar "Sustainable Fashion - A Business Model". På seminaret drøftes potentialet for bæredygtighed i modeindustrien.
Kl. 12.00
Kronprinsessen deltager i frokost ved Den Danske Ambassade i Estland, hvor den danske ambassadør er vært.
Kl. 14.00
Kronprinsessen besøger skolen Kadrioru Saksa Gümnaasium, der siden 2013 har været en del af et Fri for Mobberi pilotprojekt, der blev introduceret i 25 skoler i Estland.
Kl. 15.00
Kronprinsessen besøger Estiske Børns Litteratur Center.
Kl. 16.00
Kronprinsessen deltager i koncert og reception for samarbejdspartnere samt danskere bosiddende i Estland ved Blackhead's House i Tallinn.
Pressekontakt ved Mary Fonden
Kommunikationschef Heidi Krumhardt Mortensen e-mail hkm@maryfonden.dk eller tlf: 3025 3053.
Pressekontakt ved Den Danske Ambassade i Estland
Ambassaderåd Ole Torpegaard Hansen e-mail oletha@um.dk eller tlf: +372 53 403 994.
Informationsmedarbejder Kirke Torpan e-mail kirtor@um.dk eller tlf: +372 55 77 061.
PresseprogramSe venligst Mary Fondens hjemmeside.
Pressekontakt ved Mary Fonden
Kommunikationschef Heidi Krumhardt Mortensen e-mail hkm@maryfonden.dk eller tlf: 3025 3053.
Pressekontakt ved Den Danske Ambassade i Estland
Ambassaderåd Ole Torpegaard Hansen e-mail oletha@um.dk eller tlf: +372 53 403 994.
Informationsmedarbejder Kirke Torpan e-mail kirtor@um.dk eller tlf: +372 55 77 061.
PresseprogramSe venligst Mary Fondens hjemmeside.