1.

Da borgerne i Danmark stod op tirsdag den 16. april 1940, var det til en blæsende forårsdag, hvor temperaturerne i aviserne blev spået til at svinge fra 2,1 til 7,8 grader. På forsiderne var nyhederne præget af den tyske besættelse, og i Politiken stod der blandt andet: ”Stauning appellerer til hele Befolkningens Forstaaelse og Hjælp: ”Det gælder Landets Vel og Folkets Fremtid””.

2.

Den 16. april 1940 ændrede dog karakter, da en lille pige på 3.300 gram kom til verden klokken 10.10 i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg. Efter kun 23 minutter blev følgende telegram udsendt: ”Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Ingrid nedkom Tirsdag Kl. 10.10 med en velskabt Datter. Moder og Barn befinder sig vel.”

3.

Det er en gammel tradition, at der ved kongelig fødsel saluteres med 21 skud, men eftersom Dronningen kom til verden under den tyske besættelse af Danmark, kunne dette ikke ske. Derimod gik flagene til tops i hele landet. I Kristeligt Dagblad kunne man dagen efter fødslen læse følgende: ”Saluteringen var paa Grund af de særlige forhold aflyst, men til Gengæld gik flagene til Tops over hele byen og på adskillige af Havnens skibe”.

4.

Dronningens faddere ved dåben den 14. maj 1940 i Holmens Kirke var Kong Christian 10., Prins Knud af Danmark, Prins Axel af Danmark, Kong Gustav 5. af Sverige, Kronprins Gustaf Adolf af Sverige, Prins Gustaf Adolf af Sverige og Prins Arthur af Storbritannien.

5.

I sine første fire leveår var Dronningen også Prinsesse af Island. Dette er afspejlet i det tredje af Dronningens fire navne: Margrethe Alexandrine Þórhildur Ingrid.

6.

Majestætens kælenavn Daisy stammer fra Dronningens mormor, Kronprinsesse Margareta af Sverige, som Dronningen er opkaldt efter. Kronprinsessen blev født som Prinsesse Margaret af Connaught i Storbritannien, hvor Daisy – det engelske ord for en marguerit – er et almindeligt kælenavn til personer med navnet Margaret. Kronprinsesse Margareta døde som bare 38-årig den 1. maj 1920.

7.

Dronningen lærte at læse i 1. klasse.

8.

To gange har Dronningens portræt prydet et julemærke. Første gang som lille Prinsesse i 1942 og anden gang tredive år senere som nytiltrådt Dronning af Danmark. Desuden har Majestæten tre gange stået bag udformningen af årets julemærke. Det var sidst tilfældet i 2015.

9.

Da Danmark blev befriet i 1945, lå Dronningen og sov på sit værelse i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg. Den lille Prinsesse blev dog vækket og budt på sodavand af sine forældre for at fejre begivenheden.

10.

Den første gang Dronningen var i Det Kongelige Teater var til festforestillingen Elverhøj, som blev arrangeret kort tid efter befrielsen. For Dronningen blev dette starten på en livslang kærlighed til teatret.

11.

I mange år dansede Dronningen selv ballet, og Majestæten startede som ung prinsesse med at danse hos balletdanserinden Edel Pedersen. I over 40 år dansede Dronningen ballet ugentligt og er i dag fortsat en ivrig tilskuer.

12.

En af Dronningens yndlingsbørnebøger er historien om Peter Plys.

13.

Som 12-årig modtog Dronningen sin første grønlandske nationaldragt. Det skete efter Frederik 9. og Dronning Ingrids store Grønlandsrejse i 1952.

14.

Som barn tilbragte Dronningen ofte jul og påske i Jagthuset Trend, som blev opført i 1938-39 på et skovstykke nordvest for Farsø i Himmerland. I bogen ”De dybeste rødder” fra 2016 siger Dronningen: ”Vi nød at være på Trend, som er et etplanshus, og alene dét var for os pragtfuldt. Man gik ud ad døren og lige ud i græsset”.

15.

Dronningen blev som 13-årig medlem af Dansk Ornitologisk Forening og er den dag i dag fortsat optaget af fugle.

16.

Dronningen rejste første gang på skiferie i Norge i 1954. Dronningen har i mange år haft tradition for at tilbringe sin vinterferie i Norge, hvor hun indtil for få år siden også selv stod på ski sammen med nære venner.

17.

Dronningen oplevede som 14-årig for første gang opførelsen af Shakespeares Hamlet på Kronborg. I 2016 var Dronningen igen blandt tilskuerne, da The Royal Shakespeare Company opførte stykket på Kronborg i anledning af 400-året for William Shakespeares død.

18.

Prinsesse Margrethe blev konfirmeret på Fredensborg Slot den 1. april 1955.

19.

Fra 1955 til 1956 var Dronningen på kostskole i England.

20.

I 1956 deltog Dronningen for første gang i Kongehusets nytårskur og -taffel som Tronfølger.

21.

Da Dronningen fyldte 18 år i 1958, blev den unge Prinsesse optaget i Statsrådet jævnfør Grundlovens paragraf 17. stk. 1: ”Ministrene i forening udgør statsrådet, hvori tronfølgeren, når han er myndig, tager sæde. Kongen fører forsædet undtagen i det i § 8 nævnte tilfælde og i de tilfælde, hvor lovgivningsmagten i henhold til bestemmelsen i § 9 måtte have tillagt statsrådet myndighed til at føre regeringen.”.

22.

Som ung Prinsesse var Dronningen i slutningen af 1950’erne på udgravningsferier i Italien med sin morfar, den svenske Kong Gustav VI Adolf. Sammen delte Kongen og Prinsessen interessen for arkæologi.

23.

Første gang Dronningen oplevede Færøerne var i 1959, da Dronningen som ung tronfølger besøgte de nordatlantiske øer med sine forældre og søstre. Senest Majestæten besøgte Færøerne var i 2016, hvor Dronningen besøgte Suderø, Sandø og Tórshavn.

24.

En junidag i 1959 kunne den nybagte, nysproglige student Prinsesse Margrethe pryde hovedet med studenterhuen efter at have bestået sin sidste eksamen på Zahles Skole som privatist.

25.

Første gang Dronningen var i Grønland var i 1960, da Dronningen var 20 år gammel. Senest var i 2015, hvor Dronningen sammen med Prins Henrik besøgte Nord- og Vestgrønland med Kongeskibet Dannebrog på et to ugers langt togt.

26.

I 1960 tog Dronningen filosofikum på Københavns Universitet, og i perioden 1960-1961 fulgte Dronningen studier i arkæologi ved University of Cambridge. Hendes Majestæt læste derefter statskundskab ved Aarhus Universitet i perioden 1961-1962, ved Sorbonne i 1963 og ved London School of Economics i 1965.

27.

I Paramounts filmstudier i Hollywood mødte Dronningen i 1960 Elvis Presley, da de tre nordiske prinsesser, Margrethe af Danmark, Astrid af Norge og Margaretha af Sverige, besøgte USA i forbindelse med åbningen af en ny flyrute fra Danmark.

28.

Det 13 kvadratmeter store Værelse 402 i Kollegium 9 ved Aarhus Universitet var Prinsesse Margrethes hjem, imens hun studerede statskundskab.

29.

Den 10. juni 1967 blev Tronfølgeren gift med Henri Marie Jean André greve de Laborde de Monpezat, som ved brylluppet blev Prins Henrik af Danmark. Vielsen fandt sted i Holmens Kirke, og bryllupsfesten blev holdt på Fredensborg Slot. Prins Henrik afgik ved døden den 13. februar 2018.

30.

Et fem meter langt slæb var blandt detaljerne på den brudekjole, som Dronningen selv var med til at designe sammen med sin skrædder Jørgen Bender. Kjolen var udsmykket med irske kniplinger, som Dronning Ingrid havde fra sin mor, og som Dronning Ingrid selv bar ved sit og Frederik 9.’s bryllup i 1935.

31.

I anledning af regentparrets bryllup blev Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond stiftet. Fonden støtter sociale, videnskabelige og kulturelle formål.

32.

Dronningen voksede op i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg, hvor Kronprinsfamilien bor i dag. Sammen med Prins Henrik flyttede Majestæten i 1968 ind i Christian IX’s Palæ efter brylluppet året før.

33.

Da Neil Armstrong i juli 1969 som det første menneske gik på månen, fulgte Prinsesse Margrethe med på tv, mens den nyfødte Prins Joachim lå i favnen på sin mor.

34.

Souris var navnet på Dronningen og Prins Henriks første hund. Den levede fra 1970 og ni år frem. Siden har Majestæten og Prinsen haft 16 hunde, hvoraf de fleste har været gravhunde. Dronningens nuværende hund hedder Tilia.

35.

Dronningen gjorde frivillig tjeneste ved Kvindeligt Flyverkorps i perioden 1958-1970 og modtog i denne periode en alsidig uddannelse i korpset. Dronningen sluttede med rang af major.

36.

Udover tilknytningen til det danske forsvar har Dronningen en særlig tilknytning til en enkelt enhed i det britiske forsvar. I 1972 blev Dronningen Allied Colonel-in-Chief (æresoberst) i The Queen's Regiment, senere Princess of Wales’s Royal Regiment. I 1997 overtog Dronningen hvervet som Colonel-in-Chief i The Princess of Wales's Royal Regiment.

37.

Majestæten taler fem sprog. Ud over modersmålet dansk drejer det sig om engelsk, fransk, svensk og tysk.

38.

Som 30-årig læste Dronningen første gang ”Ringenes Herre”. Tolkiens bøger har siden betydet meget for Majestæten – også kunstnerisk. Da Kronprinsen og Prins Joachim var børn, læste Dronningen op fra bøgerne, og til Prinsernes børneværelser tegnede Dronningen de fantasifulde landskaber, som Tolkien beskrev i bøgerne.

39.

Dronningens tidligste professionelle kunstneriske arbejde stammer fra tiden omkring tronbestigelsen i begyndelsen af 1970’erne, hvor Tolkiens ”Ringenes Herre” inspirerede Dronningen til en stribe små landskabstegninger, som senere blev anvendt til illustration af trilogien under pseudonymet Ingahild Grathmer.

40.

Dronningen har malet gennem det meste af livet. I starten benyttede Dronningen fortrinsvis akvarelmaling, men siden har Dronningen især benyttet sig af akrylmaling.

41.

Otte gange har Dronningen været en del af det kunstneriske hold bag en balletforestilling i Tivoli. Den seneste ballet, hvor Majestæten var scenograf og kostumier, var ”Snedronningen” i 2019.

42.

Danmark har haft 9 statsministre og 24 regeringer i løbet af Dronningens regeringstid. Den første var Jens Otto Krag, som udråbte Dronningen som regent i 1972.

43.

Siden tronbestigelsen i 1972 har Dronningen ført forsæde for 547 statsråd. Ved et statsråd forelægger Statsministeren og ministre lov- og beslutningsforslag samt de lovforslag, som Folketinget har vedtaget, til stadfæstelse af H.M. Dronningen.

44.

Dronningen er den 21. oldenborgske monark på den danske trone.

45.

Dronningens valgsprog er "Guds hjælp, Folkets kærlighed, Danmarks styrke". Dronningen udarbejdede selv valgsproget kort før proklamationen på Christiansborg Slot dagen efter Frederik 9.s død.

46.

Det var Dronningen selv, der besluttede at anvende romertallet ”II” som en anerkendelse af Margrete 1., der aldrig formelt var Danmarks monark, men som rent praktisk varetog denne opgave.

47.

Dronningen har tegnet sit eget monogram. Desuden står Dronningen bag Kronprinsparrets og Prins Christians monogram.

48.

Dronningen har tre marcher, hvoraf kun den ene i dag bruges i officiel sammenhæng. Da Majestæten i 1972 blev Danmarks regent, var det den eksisterende Prinsesse Margrethes Honnørmarch, der blev den nye Dronnings officielle Honnørmarch. Men kort tid efter blev der komponeret en ny Honnørmarch, som desværre viste sig uegnet for Den Kongelige Livgarde at marchere til. I 1980 udskrev man derfor en national konkurrence om en ny march til Dronningen. Da en regent imidlertid kun kan have én officiel Honnørmarch, skulle den nye march være en Parademarch, og sådan blev det til, at det i dag er Parademarchen, der spilles officielt.

49.

Dronningen og Prins Henrik købte i 1974 slottet Château de Cayx, der ligger i vinområdet Cahors i Sydfrankrig. Slottet har siden dannet ramme om mange af den kongelige families sommerferier.

50.

Dronningen er dekoreret med 11 danske og 50 udenlandske dekorationer. Majestæten har desuden modtaget 15 æresudnævnelser, heriblandt Honorary Fellow ved London School of Arts i 1975 og æresdoktor ved University of Oxford i 1992.

51.

I løbet af Dronningens regeringstid er der tildelt i alt 78 Elefantordener. Dronningen er Elefantordenens ordensherre, og som Danmarks fineste kongelige ridderorden tildeles Elefantordenen fortrinsvis medlemmer af det danske kongehus, udenlandske kongehuse og fyrstehuse samt statsoverhoveder. Kun tre gange inden for de seneste 100 år har en borgerligt født dansker modtaget ordenen. Senest i 2000, hvor skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller modtog Elefantordenen. Dronningen modtog selv Elefantordenen i 1958, men med virkning fra den 20. april 1947, samme dag som hendes far blev konge.

52.

I 1981 oversatte Dronningen Simone de Beauvoirs "Alle mennesker er dødelige" fra fransk til dansk under pseudonymet H.M. Vejerbjerg sammen med Prins Henrik.

53.

Under De Olympiske Lege i London i 2012 boede Dronningen og de øvrige medlemmer af den kongelige familie på Kongeskibet Dannebrog, som lå til kaj i Themsen.

54.

Under De Olympiske Lege i 2012 overværede Dronningen Danmark vinde medaljer på Eton Dorney ro-stadion.

55.

Dronningen tager hvert år til London i december, hvor hun blandt andet foretager juleindkøb.

56.

Siden Kong Frederik 9.s død i 1972 har Dronningen videreført traditionen for det årlige sommertogt på Kongeskibet Dannebrog. Majestæten har i alt gennemført 48 Dannebrogstogter, heraf 44 sammen med Prins Henrik.

57.

I Dronningens regeringsperiode har der dags dato været 54 udgående og 58 indgående statsbesøg.

58.

Dronningens seneste statsbesøg gik til Argentina i 2019. Dronningen var under besøget ledsaget af Kronprinsen og en større dansk erhvervsdelegation. Sammen besøgte de blandt andet hovedstaden Buenos Aires og det danske samfund i Tandil.

59.

Dronningen har 74 danske og 9 udenlandske protektioner. Nogle af protektionerne er overtaget fra Dronningens mor eller far. Senest er Dronningen blevet protektor for Dansk Gigthospital i Sønderborg, som blev indviet i 2019.

60.

Dronningen er fadder til blandt andre H.M. Kong Willem-Alexander af Nederlandene, H.K.H. Kronprins Haakon af Norge og H.K.H. Prins Carl Philip af Sverige.

61.

Dronningen fik i 1989 tildelt Modersmål-Prisen, og i 2004 blev Majestæten tildelt Hans Christian Andersen Prisen.

62.

Dronningen har siden begyndelsen af 1990’erne været optaget af découpage-teknikken, hvor udklip fra bøger og blade limes sammen til nye motiver. Metoden har Dronningen anvendt til kulisser til filmatiseringen af nogle af H.C. Andersens kendte eventyr, bl.a. ”Snedronningen” i 2000 og ”De Vilde Svaner” i 2009.

63.

Dronningen har siden sin første udstilling på Køge Skitsesamling i 1988 udstillet sin kunst både alene og sammen med andre mange steder i ind- og udland.

64.

Dronningen og Prins Henrik udstillede for første gang deres malerier og skulpturer sammen i 2013 på kunstmuseet ARoS. Udstillingen hed ”PAS DE DEUX ROYAL - et kunstnerisk møde”. Udstillingen omfattede 150 værker, herunder Dronningens landskabsmalerier, kirketekstiler, scenografier og découpager samt Prins Henriks digte og skulpturer.

65.

Dronningen har selv opfundet ordet "internationalese", som ifølge Dronningen betyder "et sært, upersonligt sprog, som ikke er nogens".

66.

Dronningen er stærkt optaget af vikingetiden. Et af Dronningens første kunstneriske arbejder var illustrationer til bogen om den danske sagnkonge Regnar Lodbrog. Bogen blev udgivet af Jørgen Stegelmann, leder af Krebs’ Skole, hvor Dronningens to sønner var elever. Bogen var illustreret af Ingahild Grathmer, Dronningens pseudonym.

67.

På Dronningens 75-års fødselsdag, 16. april 2015, indstiftede Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab "Dronning Margrethe II's Videnskabspris". Prisen på 100.000 kr. uddeles årligt til en forsker under 50 år og skal uddeles i 25 år.

68.

Ved påsketid har Dronningen tradition for at male påskeæg. De farvestrålende æg pynter efterfølgende på Marselisborg Slot, hvor Majestæten har tradition for at holde påske. I år er påskeopholdet på Marselisborg Slot aflyst på grund af udbredelsen af coronavirus.

69.

Dronningen har indført en særlig juletradition. Efter at Dronningen og den kongelige familie har været i kirke, samler Majestæten alle ansatte, der er på arbejde, og læser juleevangeliet for dem. Efterfølgende får alle en julegave af Dronningen.

70.

Julekalendere med 24 låger, hvor man skal åbne én hver dag fra 1. december, er en international tradition, men det siges at være en særlig dansk skik med 24 pakker. Dronningen har indført denne tradition i den kongelige familie ved at brodere vægophæng med lommer med plads til 24 små gaver til sine børnebørn. Kalenderens udformning med lommer dekoreret med broderede hjerter og julemotiver er inspireret af Dronningens julemærkeark fra 2003. Hver kalender har sit individuelle særpræg med variationer af broderierne, så børnene nemt kan kende deres egen.

71.

Dronningen holder meget af at danse Les Lanciers. Gennem tiden har denne kvadrilledans været et fast indslag ved fødselsdage og aftenselskaber i Kongehuset.

72.

Én gang om året nejer Dronningen. Det sker ved nytårstaflet på Amalienborg den 1. januar, hvor Dronningen og den kongelige families kvindelige medlemmer nejer for de inviterede gæster, inden de går til bords. Traditionen kommer oprindeligt fra Rigsdagen i Stockholm og er bragt til Danmark af Dronning Ingrid. Dengang nejede de kongelige damer, når Kongen hvert år åbnede det svenske parlament.

73.

Dronningen har holdt 48 nytårstaler gennem tiden.

74.

Dronningen er med sine 48 år på tronen den næstlængst siddende monark i Danmarkshistorien. Majestæten er kun overgået af Christian 4., der sad på den danske trone i 60 år.

75.

Efter Storbritannien tidligere i år trådte ud af EU, er Dronningen det længst siddende statsoverhoved i EU.

76.

Når Dronningen den 16. april 2020 fylder 80 år, vil Majestæten blot være den anden danske regent, der runder dette hjørne. Den første var Christian 9., der blev 88 år.

77.

I hele sin regeringstid har Dronningen personligt takket alle hold gardere, der har gået vagt ved slottene. Kun to gange har Majestæten måtte melde afbud til Den Kongelige Livgardes Parader. Den første gang havde Dronningen influenza, den anden gang var i marts 2020 på grund af udbredelsen af coronavirus.

78.

Torsdag har Dronningen ikke normalt fast kontortid. Dagen er reserveret til Dronningens øvrige gøremål og benyttes ofte til kreative udfoldelser. På slottene har Dronningen indrettet atelier, hvor der arbejdes med de kunstneriske aktiviteter.

79.

Dronningen har gennem tiden flere gange beskæftiget sig med kirkelig kunst. Som udøvende kunstner har Dronningen syet og broderet adskillige kirketekstiler i klare farver og med billedsymbolik, der har relation til det kristne tema. Senest udformede og broderede Hendes Majestæt et nyt antependium og en ny messehagel til den 300 år gamle slotskirke i Graasten.

80.

I anledning af 500-året for Reformationen i 2017 lavede Hendes Majestæt Dronningen et nyt antependium med Lutherrosen som det centrale motiv til Slotskirken i Wittenberg i Tyskland. Herudover har Dronningen blandt andet skabt messehagler til Haderslev Domkirke i 1988 og Holmens Kirke i 2012 samt farverige bispekåber til Viborg Domkirke i 1989, Aarhus Domkirke i 1999 og Aalborg Domkirke i 2006.