1. Dronningens nytårstaler gennem tiden
Dronningens nytårstaler er med få undtagelser altid blevet holdt i Dronningens modtagelsesværelse i Christian IX’s Palæ på Amalienborg. Det er i dette værelse, at Dronningen til hverdag blandt andet modtager statsministeren og udenrigsministeren, når de er i referat hos Dronningen, og hoffets medarbejdere, når de har foretræde for Dronningen.
Nytårsaften 1979, 1980, 2014, 2015 og 2018 blev talen holdt i Havesalen på Fredensborg Slot.

2. Altid direkte transmitteret
Det er en særlig dansk tradition, at regentens nytårstale bliver sendt direkte. I 1941 skete det første gang, da Christian 10.s nytårstale blev radiotransmitteret, og i 1958 tv-transmitterede Danmarks Radio for første gang nytårstalen, der dengang blev holdt af Frederik 9.

Dronningens nytårstale transmitteres i dag direkte på tv og i radioen fra Dronningens modtagelsesværelse i Christian IX's Palæ på Amalienborg kl. 18.00. I 2010 transmitterede Danmarks Radio for første gang nytårstalen til hele verden gennem www.dr.dk. Dermed kunne man for første gang følge talen direkte i udlandet.

3. Produktionen af nytårstalen
Hvert år nytårsaftensdag møder et tv-hold op i Christian IX’s Palæ for at omdanne Dronningens modtagelsesværelse til et tv-studie. Der sættes lys, lyd og gøres klar til, at Dronningen kan tale direkte. Nytårstalen er alle årene blevet filmet af ét kamera, der langsomt zoomer ind i løbet af Dronningens tale. Der er et nødkamera tilsluttet, som kun bliver brugt, hvis hovedkameraet pludselig ikke virker. Det er endnu aldrig sket. I 2016 forsvandt tv-signalet for 1,3 millioner seere, som dermed ikke kunne følge Dronningens nytårstale. 

På grund af begrænset plads er kameraet placeret i døråbningen til Dronningens modtagelsesværelse. Under den direkte sending er det kun kameramanden og en repræsentant fra tv-holdet, der er til stede. Når klokken slår 18.00 giver repræsentanten et signal til Dronningen om, at der sendes, og Dronningen begynder herefter at holde sin tale.  

4. Myten om søens folk
Det er en vedvarende myte, at Dronningen altid i sin tale bruger vendingen at ”sende en hilsen til søens folk”, da det aldrig har været tilfældet. Det er dog en tradition, at Dronningen sender nytårshilsner til alle i Rigsfællesskabet og til danskere ude i verden. I mange danske hjem er det en fast tradition at gætte på emner, specifikke ord eller begivenheder, som Dronningen vil nævne i årets nytårstale.

5. Hvad sker der efter nytårstalen?
Et kort øjeblik efter, at Dronningen har holdt sin nytårstale, bliver Majestæten fotograferet.  Efterfølgende ønsker Dronningen “godt nytår” til tv-holdet og tager derefter videre til sin egen private nytårsaftensfejring. Inden tv-holdet pakker sammen bydes alle involverede i nytårstaleproduktionen på et glas champagne og et stykke kransekage, hvor repræsentanter fra Hoffet deltager.

6. Sådan opstod traditionen
Nytårstalen som tradition strækker sig tilbage til Christian 9.s såkaldte ”skåltale for fædrelandet”, der første gang blev holdt af Kongen tilbage i 1880’erne. Under Frederik 8. begyndte de landsdækkende dagblade at trykke talen. Skåltalen blev holdt ved nytårstaflet 1. januar, og ikke, som vi kender det i dag, på årets sidste dag den 31. december.

7. Tupilakkerne
På Dronningens skrivebord i modtagelsesværelset på Amalienborg står to tupilakker, som Dronningen har fået personligt ved forskellige lejligheder.
Tupilak betyder ”forfaderens sjæl” og er en lille grønlandsk figur, der udformes i materialer som træ, knogler, tænder og gevirtakker fra rensdyr.

8. Blomsterne på bordet
Hvert år får Dronningen inden nytårstalen en blomsterbuket, der matcher Dronningens beklædning. Det er således en overraskelse for Dronningen, hvordan årets buket ser ud.

9. Livgardens æresbevisning
Højtideligheden omkring Dronningens nytårstale ses blandt andet ved, at Den Kongelige Livgarde påbegynder æresbevisning umiddelbart inden nytårstalen, hvor vagten træder til gevær og står trådt an med fane og to tambourer, mens talen holdes. Efter Dronningens nytårstale spilles ”Kong Christian stod ved højen mast”. Livgarden præsenterer gevær, der saluteres, og fanen fældes.

10. ”Gud bevare Danmark”
Frederik 8. introducerede i 1909 den afsluttende bøn i nytårstalen: “Gud bevare Danmark”, der senere blev genoptaget af Frederik 9., og som endnu fungerer som afslutning på Dronningens nytårstaler. Christian 10. sluttede ligeledes sine nytårstaler med en bøn om velsignelse af nationen, hvilket fik en særlig symbolsk betydning under Tysklands besættelse af Danmark i 1940-45.

_
Teksten om ”Nytårstalens historie” er udarbejdet i samarbejde med lektor, dr.phil. Carsten Madsen, Afdeling for Litteraturhistorie og Retorik ved Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet.