De kongelige flag
Efter proklamationen af H.M. Kong Frederik 10. på søndag ændres der i flagningen fra Amalienborg-palæerne.
På H.M. Dronning Margrethes residenspalæ, Christian IX’s Palæ, vil Kongeflaget blive taget ned, og i stedet hejses Kongehusflaget. Samtidig vil Tronfølgerflaget på H.M. Frederik 10.’s residenspalæ, Frederik VIII’s Palæ, blive erstattet af Kongeflaget. Derved markeres tronskiftet.
Kongehuset flager med en række særlige Dannebrogsflag i form af splitflaget med forskellige symboler i det hvide midterfelt, kaldet spunsen. Når de kongelige flag er hejst, viser det blandt andet om medlemmer af den kongelige familie opholder sig på en bestemt lokalitet eller om en rigsforstander er trådt i funktion.
Kongeflaget, som kendes tilbage fra 1731, bruges af den regerende monark. Det har i midterfeltet det kongelige våben med kongelig krone, rødt våbentelt og derunder to vildmænd som skjoldholdere med skjold, omgivet af Elefantordenens og Dannebrogordenens kæder.
Tronfølgerflaget, der blev indført i 1914, har det kronede, danske rigsvåben i midterfeltet, omgivet af Elefantordenens kæde. Dette flag benyttes af tronfølgeren.
Rigsforstanderflaget, som ligeledes blev indført i 1914, har i midterfeltet de kongelige regalier: krone, scepter, sværd og rigsæble. Dette flag anvendes af dét medlem af kongefamilien, der i majestætens og tronfølgerens fravær fungerer som rigsforstander.
Kongehusflaget har den kongelige krone i midterfeltet og benyttes af de øvrige medlemmer af den kongelige familie.
De kongelige flag anvendes også på Kongehusets biler ved officielle lejligheder, hvor de på tilsvarende måde viser, hvilke medlemmer af den kongelige familie, der transporteres i bilerne.