Ved sommertogtet kører Dronningen i den hestetrukne, bådformede karet af typen landauer. Karettypen landauer er opkaldt efter den rejsevogn, som den tysk-romerske kejser Josef I benyttede på rejsen mellem Wien og Landau i begyndelsen af 1700-tallet, og som siden blev meget udbredt.

Landauerkareten, som benyttes ved sommertogtet, er bygget i 1889 og vejer 650 kg. Kareten er sort og kan udstyres med en sort læderkaleche alt efter vejret.

I kareten er der plads til fire siddende gæster. Dronningen sidder på karetens fornemmeste plads med udsyn i kørselsretningen, mens øvrige passagerer sidder modsat kørselsretningen. Forrest på karetens buk er kuskesædet, hvor livkusken sidder. Bagerst på kareten er der plads til to lakajer, som ved denne lejlighed vil være en jæger og en biløber.

Landauerkareten har fungeret som transportmiddel for skiftende danske regenter gennem årerne. Eksempelvis benyttede Kong Frederik VIII ved flere lejligheder kareten, når han tog fra Amalienborg til dyrehaven for at se hestevæddeløb. Det er ligeledes den samme karet, som Kong Frederik IX og Dronning Ingrid kørte i fra Amalienborg til Christiansborg Slot, da Kong Frederik IX skulle udråbes til Konge efter sin far Kong Christian X’s død den 21. april 1947. Også ved Dronningens proklamation den 15. januar 1972 foregik transporten mellem Amalienborg og Christiansborg Slot i landauerkareten.