På Færøerne er den ældste og mest traditionelle julemad ræstur fiskur, der på dansk er fermenteret fisk. Fisken hænger til tørre i mange måneder op til jul og har en karakteristisk duft, som de fleste færinger forbinder med jul. Fisken spises til middag juleaftensdag sammen med dyppelse eller kogt sperðil, der er fåreendetarm fyldt af fåretælle. Før i tiden blev der om aftenen serveret brød med kødpålæg, og nogle steder supplerede man med risengrød.

Ligesom i Danmark og i Grønland er julen på Færøerne en tid, hvor mange besøger hinanden og takker for det forgangne år. I gamle tider på Færøerne holdt man doktaragildi - eller bådsgilder - for landets fiskere, sygehjælpere og medhjælpere på gårde og andre steder, ligesom man tog imod gæster i udvalgte bygder, som i disse tilfælde blev kaldt julebygderne. Ved både gilderne og i julebygderne var julemaden et centralt samlingspunkt, og det var vigtigt, at ingen ”bar julen ud af huset” ved at forlade huset på tom mave efter et besøg. Disse traditioner er i nyere tid blevet erstattet med julefrokoster, som vi også kender i Danmark.

Da komfuret og elektriciteten vandt indpas på Færøerne i 1900-tallet, blev ande- og gåsesteg også mere almindelig julespise, og med tiden er denne juleret blevet ligestillet med ræstur fiskur i mange familier juleaften.