Erindringsmønt

I anledning af Hendes Majestæt Dronningens 80-års fødselsdag udsender Nationalbanken den 16. april 2020 en erindringsmønt.

Foto: Danmarks Nationalbank ©

Ved særlige begivenheder i Kongehuset er der tradition for, at Nationalbanken udgiver erindringsmønter. I 2012 blev Dronningens 40-års regeringsjubilæum markeret med en erindringsmønt, og i 2015 udkom en mønt i anledning af Majestætens 75-års fødselsdag. Senest udsendte Nationalbanken en erindringsmønt i 2017, hvor Dronningen og Prins Henrik kunne fejre guldbryllup.

I anledning af Dronningens 80-års fødselsdag udkommer der i morgen den 16. april 2020 en erindringsmønt som en 500-kronemønt i sølv og en 20-kronemønt til almindelig cirkulation.

Erindringsmønten kan købes i Den Kgl. Mønts webshop fra den 16. april 2020.