Fastsættelse af nyt kongevåben
H.M. Kongen har ved kongelig resolution af den 20. december 2024 fastsat et nyt kongevåben. Kongen ønsker med ændringer til det kongelige våben, der blev fastsat i 1972, at skabe et nutidigt kongevåben, der både afspejler rigsfællesskabet og tager hensyn til historien samt den heraldiske tradition.
Et kongevåben er Kongens personlige våben og samtidigt et statskendetegn. Den danske konges våben kendes fra Knud 4.s majestætssegl fra omkring 1194, og kongevåbenet har siden da i forskellige udformninger visuelt symboliseret statens og monarkens legitimitet og suverænitet. Kongevåbenet anvendes blandt andet på officielle dokumenter og i de segl, der præges i kongelige udnævnelser og originale love.
Udover Danmarks våbenmærke i 1. felt har Færøerne og Grønland fået hver sit felt, hvilket styrker rigsfællesskabets fremtræden i kongevåbenet. Færøerne, der har det ældste våbenmærke, er blevet placeret i 2. felt, mens Grønland med sit yngre våbenmærke er blevet placeret i 3. felt. De slesvigske løver, Sønderjyllands våbenmærke, er blevet anbragt i 4. felt som et symbol på Sønderjyllands særlige historie og tilknytning til Danmark.
Våbenmærket med de tre kroner er udgået af våbenet, da det ikke længere har aktuel karakter og dermed ikke anses for relevant. Derudover er Dannebrogskorset blevet ændret tilbage til det udadbuede Dannebrogskors, som tidligere har været normen. I hjerteskjoldet ses Oldenborg-slægtens to bjælker, der markerer kongeslægtens dynastiske oprindelse. Skjoldet er omgivet af Elefantordenens og Dannebrogordenens kæder og holdes af to vildmænd i et hermelinsforet våbentelt med kongekronen øverst.
Den officielle blasonering
En blasonering er en beskrivelse af et våbenskjolds billedindhold ved brug af fagspecifikke udtryk. Med den officielle blasonering tilstræbes det, at det nye våbenskjold beskrives entydigt med præcise udtryk.
Eksempelvis beskrives felternes og figurernes forskellige farver, som kaldes tinkturer, og figurernes placering. I en blasonering beskrives figurer, der ikke har en heraldisk tinktur (rød, blå, sort, grøn, sølv eller guld) som naturligt farvede som eksempelvis vildmændene og deres køller.
”Skjoldet firdelt af et udadbuet sølvkors med rød bort. 1. felt: I guld tre gående guldbevæbnede blå løver med røde tunger og med guld kroner, ledsaget af ni røde hjerter (Danmark); 2. felt: I blåt en sølv vædder med guld bevæbning og rød tunge (Færøerne); 3. felt: I blåt en oprejst siddende sølv bjørn med rød tunge (Grønland); 4. felt: I guld to gående guldbevæbnede blå løver med røde tunger (Sønderjylland/Slesvig). Hjerteskjold: I guld to røde bjælker (Oldenborg). Skjoldet er omhængt af Dannebrogordenens og Elefantordenens ordenskæder.
Skjoldholdere: To naturligt farvede vildmænd med grønt egeløv om hoved og lænd, hver holdende en naturligt farvet kølle i den fravendte hånd, stående på en stenkonsol. Det hele indenfor et af den danske kongekrone kronet våbentelt.”
Tilblivelsen af det nye kongevåben
Det kongelige våben har undergået flere forandringer i tidens løb og indeholder elementer, som stammer helt tilbage fra 1100-tallet. Kongevåbenet er siden 1819 blevet ændret ved kgl. resolution i 1903, 1948 og 1972.
Kongen har fastsat det nye kongevåben på baggrund af en indstilling fra et udvalg, der blev nedsat umiddelbart efter tronskiftet den 14. januar 2024. Udvalget bestod af kgl. våbenmaler Ronny Skov Andersen som formand, kgl. ordenshistoriograf dr.phil. Jes Fabricius Møller som sekretær, fhv. heraldisk konsulent dr.phil. Nils G. Bartholdy, professor ph.d. Peter Kurrild-Klitgaard, analysedirektør og formand for Dansk Heraldisk Selskab ph.d. Niels Arne Dam samt museumsinspektør og vexillolog Anton Pihl.
I den grafiske udformning af det nye kongevåben er der blevet lagt vægt på, at kongevåbenet skulle have et fortsat stringent og værdigt udtryk. Det er kgl. våbenmaler Ronny Skov Andersen, der har udformet og tegnet den nye version af kongevåbenet, som findes både i en farvelagt udgave og som en monokrom stregtegning. Tegner Stefan Lægaard har digitaliseret originaltegningerne.
