Forsvarets rolle i forbindelse med tronskiftet
Når H.M. Dronningen og det kommende kongepar i forbindelse med tronskiftet på søndag den 14. januar 2024 køres gennem København i karet, er det traditionen tro med eskortering af Gardehusarregimentets Hesteskadron. Undervejs på ruten vil Forsvaret også være til stede og synlig med faneborge og æreskommandoer, ligesom Den Kongelige Livgarde vil være iført den røde gallauniform på både Amalienborg og Christiansborg Slot.
Guldbryllupskareten vil på søndag være spændt for med seks skimlede kladrubere fra Den Kongelige Stald-Etat samt to forridere. Både foran og bag Kongehusets hvide heste vil man kunne opleve 48 husarheste fra Gardehusarregimentets Hesteskadron.
Når kareten runder svinget ved Holmens Kanal, vil der være opstillet et æreskommando bestående af 18 soldater fra hvert af de tre værn (Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet) og en faneborg med Forsvarets kongeligt indviede faner og estandarter. I forlængelse heraf vil æreskommandoer og kongeligt indviede faner fra Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen være opstillet.
Ved Holmens Kirke vil en faneborg bestående af faner fra Soldaterforeninger og Danmarkssamfundet være repræsenteret.
På Christiansborg Slot er der oprettet en Kongevagt fra Den Kongelige Livgarde, som vil tage imod de kongelige ved ankomst og afgang.
Indenfor på Christiansborg Slot vil der traditionen tro ved Kongetrappen være et fodkommando fra Gardehusarregimentet, ligesom Den Kongelige Livgarde vil opstille et indre kommando.
Inden proklamationen udstilles et æreskommando ved Kongeporten på Christiansborg Slotsplads. Æreskommandoet vil være placeret centreret under balkonen og består af 48 gardere, 16 tambourer, faneløjtnant og fanebærer samt Den Kongelige Livgardes kongeligt indviede regimentsfane.
Salutering
I umiddelbar forlængelse af proklamationen af H.M. Kong Frederik 10. saluteres der fra Batteriet Sixtus. Det er Søværnets Militærpolitivagt, som forestår skydningen fra kanonerne, der befinder sig på Holmen i København.
Glædessalutten består af tre gange 27 skud, der affyres med 5-6 sekunders mellemrum. Der er tradition for, at der skydes 27 skud for monarken. Historisk set er der ved dansk krigsførelse blevet affyret ”dansk løsen” på tre skud for at indikere de danske enheders placering. Salutten har rod i ”dansk løsen”, og der er derfor tradition for, at den kan deles med tre.
Fakta om rød vagtgalla
Den Kongelige Livgardes røde vagtgalla bæres kun ved særlige lejligheder, herunder 1. januar, regentens fødselsdag, statsbesøg og særlige markeringer i Kongehuset. Den røde gallauniform bæres ligeledes den 15. januar 2024, hvor Kongevagten for første gang siden januar 1972 gennemfører vagtskifte op mod Frederik VIII’s Palæ.
Den røde uniformsfarve kan føres tilbage til cirka 1660. Til daglig vagttjeneste for Kongehuset er Livgarden i en mørkeblå uniform, der blev indført som feltuniform i 1848.
