H.M. Dronningen bliver den længst siddende, regerende monark i Danmarkshistorien

I midten af juli måned vil Hendes Majestæt Dronningen være den længst siddende, regerende monark i Danmarkshistorien.

Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©

Det har hidtil været Christian 4., som var knap 11 år, da han ved sin fars død i 1588 var udvalgt til at blive konge. Da han endnu ikke var myndig, blev der imidlertid indsat en formynderregering, som de kommende år varetog landets ledelse. Først i august 1596 blev Christian 4. indsat som konge. Christian 4. regerede herefter frem til sin død i februar 1648 – det vil sige i cirka 51 år og seks måneder.

Dronningen overtog tronen efter sin far, Frederik 9., den 14. januar 1972 og er således fra midten af denne måned den længst siddende, regerende monark i Danmarkshistorien.

 

Foto: Keld Navntoft, The Royal House of Denmark ©
Foto: Keld Navntoft, The Royal House of Denmark ©

Billederne af H.M. Dronningen er taget den 15. juli 2023 ombord på Kongeskibet Dannebrog.