H.M. Kongen sender lykønskning til Islands præsident
Hans Majestæt Kongen har i dag sendt følgende lykønskning til Islands Præsident, Hendes Excellence Halla Tómasdóttir:
H.E. Halla Tómasdóttir
Islands Præsident
I anledning af Deres indsættelse den 1. august som Islands præsident benytter jeg lejligheden til at sende de hjerteligste lykønskninger samt mine bedste ønsker for Dem selv og det islandske folk.
Vore to lande har en stærk fælles fortid og nutid, og jeg ser frem til at bygge videre på dette fællesskab og de varme relationer mellem vores lande og folk. Dronningen og jeg glæder os til at modtage Dem senere på året.
Frederik R.